DANSK: ANALYSEMODEL TIL ROMANER (kan også bruges til noveller)

Hvor­dan ana­lyse­rer man no­vel­ler og ro­maner?

Der fin­des ik­ke en bes­temt rækkefølge i en ana­lyse, og teks­ter lægger vægt på fors­kel­li­ge ting. Én tekst har måske per­sonre­lati­oner­ne i cent­rum, mens en an­den tekst har en upåli­delig fortæller, hvor fortæller­rollen der­for kom­mer i fo­kus. Nå, be­gynd nu på ana­lyse­lis­ten. Ja, ja, jeg skal nok:

Ek­semp­ler: Opråb. Husk, at der i di­ne vig­tigs­te ana­lyse­dele skal være ek­semp­ler med si­de- og lin­je­hen­visning. Det er ik­ke nok at skri­ve: Det er klart, at ho­ved­perso­nen er ma­nio-dep­ressiv, og hans bror ha­der ham. Hvor­dan kan du se det? Giv al­tid ek­semp­ler på di­ne vig­tigs­te ana­lyser. Det gi­ver en dy­bere ana­lyse, og får dig vi­dere end de 2 si­der, som du ple­jer at skri­ve.

Hvor­for: Gå i dyb­den. Det er ik­ke nok at skri­ve: Der bru­ges me­get iro­ni i teks­ten, og fortælle­ren bru­ger ty­pisk ar­bejders­prog fra 1960’er­nes Nørreb­ro. Hvad skal det bru­ges til? Hvor­for er der brugt iro­ni? Hvem iro­nise­rer fortælle­ren over? Hvor­for er vi i ar­bejderk­var­te­rene på Nørreb­ro i 1960’er­ne? Har det no­get at gøre med den bli­de ho­ved­persons kamp mod et bru­talt miljø, hvor tæsk er en del af dag­ligda­gen? Skriv det!!!

Præsen­ta­ti­on af teks­ten: En god be­gyn­delse er en kort præsen­ta­ti­on. Ti­tel, for­fatter, ud­gi­vel­sesår, evt. fra hvil­ken no­vel­le­sam­ling. No­vel­ler og ro­maner er epik, men nævn hel­le­re den epis­ke ho­ved­genre: er det ro­man, no­vel­le, even­tyr, sagn osv.

I be­gyn­delsen kan man kort også vi­se, hvil­ken sti­lart teks­ten er del af. Er det fx en tekst fra ro­man­tikken el­ler har den na­tura­lis­tiske træk?

En­kelte no­ter om for­fatte­ren kan også nævnes i præsen­ta­ti­onen, men ik­ke nødven­digvis.

Re­ferat: Gen­gi­vel­se af de vig­tigs­te ho­ved­punk­ter i teks­ten. Skal skri­ves kort og uden per­sonli­ge hold­nin­ger og vur­de­rin­ger.

Per­sonka­rak­te­ris­tik: Of­te en me­get vig­tig del af en ana­lyse. Man kan ana­lyse­re per­so­nen gen­nem yd­re ken­de­tegn (al­der, ud­se­en­de, påklædning, erh­verv, øko­nomisk si­tu­ation, rol­le i fa­mili­en) og ind­re ken­de­tegn (følel­ser, ka­rak­te­regens­ka­ber, livsværdi­er, for­tid, adfærd). Man kan også ka­rak­te­rise­re per­so­nen ved at se på hans/hen­des re­lati­oner til and­re men­nesker (el­ler dyr , ting og ste­der. Per­so­nen kan fx ha­ve et spe­ci­elt for­hold til pen­ge, som kan være med til at åbne teks­tens me­ning op).

Per­so­nens ud­vikling kan også være vig­tig. Er der fx et kli­maks el­ler et sam­menb­rud i per­so­nens liv? Der kan også bru­ges kont­ras­tper­so­neri en tekst for at ho­ved­perso­nens ka­rak­tertræk træder eks­tra ty­delig frem. Kont­ras­tper­so­nen er mar­kant an­derle­des i for­hold til ho­ved­perso­nen. Fx er sto­reb­ro­deren Hu­go en slags kont­ras­tper­son til Da­vid i Rend mig i tra­diti­oner­ne.

Miljø: Miljøet er of­te vig­tigt. Miljøet er det sted el­ler ste­der, hvor de vig­tigs­te be­given­he­der fo­regår. Miljø og per­sonka­rak­te­ris­tik hænger of­te ty­deligt sam­men, så prøv at sam­menkæde dem.

Miljøbesk­ri­vel­ser kan altså in­di­rek­te fortælle no­get om teks­tens per­so­ner, men også op­bygge en særlig følel­sesmæssig stem­ning. Tænk blot på gy­ser­genren. Når man ser på den følel­sesmæssi­ge stem­ning kan man le­de ef­ter plus- og mi­nusord i teks­ten.

Miljøet kan også fortælle om, hvad der sker se­nere. Det els­ke­de man at gøre især i 1800-tal­let, hvor den al­vi­den­de fortæller fx fork­la­rer os, at der me­get tåget på den­ne egn, hvor hand­lin­gen fo­regår. Åh, tåge be­tyder, at man ik­ke kan se no­get. Vi har altså at gøre med per­so­ner, som ik­ke kan se i overført be­tyd­ning. De er for­virre­de og kan ik­ke se de­res prob­le­mer. Tågen let­ter til slut. Ju­bii for ho­ved­perso­ner­ne.

His­to­risk tid hænger også sam­men med miljø. Kan man se på tøj, be­given­he­der el­ler an­det, hvil­ken tid man er i? Påvir­ker det hand­lin­gen? Of­te er sva­ret ja.

Kom­po­siti­on: Kom­po­siti­on er en vig­tig del af ana­lysen og kan gi­ve dig klar­hed over teks­ten.

Kom­po­siti­on be­tyder helt sim­pelt, hvor­dan teks­ten er op­bygget.

En del teks­ter har en tre­delt kom­po­siti­on: 1. Ind­led­ning. 2. Mid­terdel. 3. Slut­ning.

Mid­terde­len kan også de­les op i 3 de­le. Konf­likt-præsen­ta­ti­on, konf­likt-be­ar­bejd­ning, konf­likt-løsning..

Slut­ningen kan være en­ten åben el­ler luk­ket (i den luk­ke­de er der et afs­lut­ning­sre­sul­tat).

Man kan også ha­ve and­re kom­po­siti­oner: 1. Ind­de­ling ef­ter hand­lin­gse­piso­der.

2. Ind­de­ling ef­ter te­ma, skift i syns­vin­kel el­ler tids­skift.

Tidsmæssig kom­po­siti­on: Hvor­dan forløber his­to­ri­en i tid: Kro­nolo­gisk – epi­soder­ne følger hi­nan­den i lo­gisk tidsmæssig rækkefølge.

Cir­kulær kom­po­siti­on – Hand­lin­gen ven­der til slut til­ba­ge til, hvor den be­gynd­te.

Pa­ral­lelkom­po­siti­on – Fle­re pa­ral­lelle his­to­ri­er.

La­byrin­tisk kom­po­siti­on – syns­vin­kler og tid skif­ter he­le ti­den. Læse­ren for­virres.

Flash back og flash for­ward: Kort­va­rigt glimt af for­ti­dige el­ler frem­ti­dige be­given­he­der. Bry­der med kro­nolo­gi­en.

Be­ret­termo­del­len: Be­ret­termo­del­len kan også bru­ges til en kom­po­siti­on.

Fortælle­ren: Husk, at fortæller og for­fatter ik­ke er den sam­me! Fortælle­ren er of­te vig­tig. Kom­mer fortælle­ren med kom­menta­rer en­ten di­rek­te el­ler in­di­rek­te gen­nem frems­til­ling af sym­pa­tis­ke og usym­pa­tis­ke egens­ka­ber hos per­so­ner­ne?

Hvor me­get vi­den har fortælle­ren: Er hun al­vi­den­de, så hun kan sprin­ge rundt mel­lem fle­re per­so­ners tan­ker? Måske har fortælle­ren kunyd­re syns­vin­kel og fortæller som en flue på væggen el­ler fortæller kun in­de fra en bes­temt per­son, som kal­des ind­re syns­vin­kel.

Fortælle­rens rol­le: Hvis fortælle­ren er med di­rek­te er det for det mes­te en­ten jeg-fortæller el­ler 3. per­sons­fortæller (han/hun-fortæller). (Al­vi­den­de fortæller in­di­rek­te)

Fortælle­rens påli­delig­hed: Man­ge ny­ere teks­ter, men også fx Bli­chers Sil­dig Op­va­ag­nen har en upåli­delig fortæller. Vær opmærksom! Nog­le teks­ter kan også ha­ve en del­vis påli­delig fortæller. Da­vid i Rend mig i tra­diti­oner­ne er egent­lig re­lativt påli­delig, men vi for­nemmer en ma­nio-dep­ressi­vitet, som han ik­ke selv er be­vidst om.

Sprog: Hvil­ket sprog bru­ges? Hver­dagssprog, in­di­vidu­elt sprog (per­so­nens eget sprog), klas­se- el­ler grup­pesp­rog (afslører per­so­nen sig som del af fx ar­bejderk­las­sen el­ler har grup­pesp­rog med man­ge læge­fag­li­ge udt­ryk), ge­og­ra­fisk bes­temt sprog, al­ders­bes­temt, his­to­risk bes­temt (tids­ty­pis­ke udt­ryk) Bru­ges der iro­ni, me­tafo­rer, hu­mor, sar­kasme? Hvor­for?

Dansklære­re els­ker, hvis man gen­nem spro­get kan ar­gu­men­te­re end­nu dy­bere for sin ana­lyse.

Te­ma: Of­te kan du til slut skit­se­re det ove­rord­ne­de te­ma i teks­ten. Hvad var på spil? Var det magt, ære, kærlig­hed, ja­lo­usi, skyld, iden­ti­tets­kri­se, kvin­de­kamp el­ler no­get helt ot­tende?

Of­te kan man fin­de te­ma­et ved at se på konf­lik­tfor­holde­ne. Er det per­son mod per­son?

Per­son mod sam­fundet? Per­son mod na­turen? Per­son mod sig selv?

Pers­pek­ti­vering: I pers­pek­ti­verin­gen kan/skal du gøre 2 ting:

Hvor­dan kan du sætte teks­ten ind i his­to­ris­ke, sam­fundsmæssi­ge, kul­tu­rel­le el­ler psy­kolo­gis­ke sam­menhænge. Fx kan Rend mig i tra­diti­oner­ne pers­pek­ti­veres til 1960’er­nes his­to­ris­ke frisættel­se af ung­dom­men, hvor de un­ge gjor­de oprør mod auto­rite­ter­ne.

Man kan også sam­menlig­ne den ana­lyse­rede tekst med and­re teks­ter. Teks­ter fra sam­me pe­ri­ode og te­ma lig­ger selvfølge­lig li­ge til højre­benet, men kan man fin­de and­re in­te­res­sante sam­menlig­ninger kan det også gi­ve frugt­ba­re ana­lyser.

Pers­pek­ti­ver ger­ne på beg­ge måder, når du bli­ver bedt om en pers­pek­ti­vering.