HISTORIE-TEMA: SLAVERI

Slaveri har eksisteret til alle tider. Kendte slavesamfund var Det gamle Grækenland og Romerriget samt Sydstaterne i USA. I Danmark havde vi slaver (trælle) indtil omk. år 1100. Danmark og de andre europæiske lande havde dog slaver i deres kolonier til hen i 1800-tallet. I løbet af 1700-årene rejste der sig en opinion i Europa mod slaveri. Det medvirkede til, at det ophørte. Danmark indførte som det første land forbud mod slavehandel 1791 med virkning fra 1803. England fulgte efter i 1807. I 1833 blev selve slaveriet i engelske kolonier forbudt, i danske kolonier i 1848.                       lavet af Frida og Julie


SE DOKUMENTAR OM SLAVERNES FRIGIVELSE (DR: DEN SORTE SKOLE): http://www.dr.dk/tv/se/den-sorte-skole/den-sorte-skole-slavernes-frigivelse#!/

 Transatlantisk slavehandel
Spanierne begyndte allerede i 1497 at sende vestafrikanske slaver til Caribien. Men først med briternes slaveskibe fra 1562 tog slavehandlen fart.
Arabiske muslimske missionærer deltog fra 1600 i kidnapningen af slaver i samarbejde med lokale sorte stammer i områderne Ashanti og Dahomey – to samfund, der selv praktiserede slaveri bestemt af slægtsforhold.
USA indledte slavehandlen i 1619, Danmark i 1697.
80 procent af de 11-12 millioner slaver blev fragtet over Atlanten i 1700-tallet.
38 procent blev sendt til Brasilien, 17 procent til spansktalende i Sydamerika, 17 procent til franske områder i Vestindien, 17 procent til britiske områder i Vestindien og seks procent til danske, hollandske og svenske områder i Vestindien. Seks procent til USA.
Fra 1790erne opstod abolition-bevægelserne i Storbritannien, der krævede ophør for slaveriet og slavehandlen. De næste 100 år blev slaveriet og slavehandlen afskaffet.
1792 tvang en stor slaveopstand på Saint-Domingue Frankrig til at erklære verdens første sorte republik – i dag Haiti.
I 1807 enedes Storbritannien og USA om at forbyde slavehandel, men ej slaveri. De næste årtier fik slaverne deres frihed, begyndende med Haiti. Efter den amerikanske borgerkrig ophævedes slaveriet i 1865, og Brasilien afskaffede det i 1888 som det sidste land.

Dansk Vestindien
Jomfruøerne St. Jan og St. Thomas kom på danske hænder i henholdsvis 1666 og 1675.
I 1733 – hvor St. Jan hærgedes af et blodigt slaveoprør – købte Danmark St. Croix af Frankrig for 164.000 rigsdaler. Øen var ideel til sukkerrørsplantager, og arbejdskraften blev importeret fra de danske besiddelser på Guldkysten – det nuværende Ghana.
Trekantshandlen sejlede danske varer fra København til de danske besiddelser på Guldkysten og byttede til slaver, der på Jomfruøerne blev solgt på auktion eller byttet for råvarer, der blev sejlet til København.
I begyndelsen af 1800-tallet indtog Storbritannien under krigene med Danmark øerne og gav dem først tilbage i 1814. Den unge Peter von Scholten ankom til øerne i 1804 og blev taget som krigsfange til England.
Han spillede en afgørende rolle i fredsforhandlingerne med London og blev af kong Frederik d. VI udstationeret til Jomfruøerne. Efter flere forfremmelser til generalguvenør havde von Scholten enevældig magt, men blev rost for sin behandling af slaverne.
Von Scholten havde ved siden af sin familie i København en sort frikøbt slave som elskerinde, Ann Hedegaard.
Omkring 1847-48 ulmede utilfredsheden blandt slaverne, og von Scholten gav dem den 3. juli 1848 deres frihed. Den frihed betød mindre ordnede forhold for slaverne, der stadig var tvunget til at tage arbejde hos de store danske plantageejere.
Efter over ti års forhandlinger solgte Danmark de tre øer til USA den 31. marts 1917, hvilket endnu markeres som »Transferday«.
Prisen var 25 millioner dollars.

PRÆSENTATION AF FRIDA & JULIE: DANSKERNES SLAVER

CASES:
SAGEN OM AMISTAD

En gruppe sorte afrikanske slaver fra Sierra Leone iværksætter et blodigt oprør på det spanske skib La Amistad. De vinder kampen og overtager kommandoen på skibet. Herefter sætter kursen mod, hvad de tror er Afrika, men går i stedet land ved Connecticut i år 1839. De fængsles og stilles for retten. Sammen med deres leder Cinque søger de friheden, godt hjulpet på vej af Theodorec Joadson og forsvarsadvokat Baldwin. 

Filmen, som er baseret på en sand historie, beretter om en gruppe afrikanske slaver og deres fantastiske rejse, hvor de overtager deres herres skib og forsøger at vende hjem til deres elskede hjemland. Da skibet, La Amistad, bliver generobret, bringes fangerne til Amerika hvor de bliver anklaget for mord og afventer deres skæbne i fængslet. Slavernes kamp tiltrækker en hel nations opmærksomhed og sætter spørgsmålstegn ved selve grundlaget for det amerikanske retssystem. Men for mændene og kvinderne under anklage er det en kamp for alle menneskers basale ret... frihed.

Amistad beskriver et slaveoprør i 1839, der skulle vise sig at være et vendepunkt for kampen mod slaveriet i USA.

Selvom import af slaver fra Afrika blev forbudt allerede i 1808, blev loven ofte brudt, og slaver blev betragtet som privatejendom helt op til 1860-erne, hvor selve slaveriet endelig blev forbudt. Inden da havde slaverne været nødvendige for den bomuldsproduktion, der var hjørnestenen i den tidlige amerikanske kapitalisme. En folkeoptælling i 1810 viste, at hver sjette indbygger i USA var slave, først og fremmest på bomuldsplantagerne i sydstaterne.

En gruppe tilfangetagne sorte fragtes afsted fra Østafrikas kyst mod den spanske koloni Cuba.

På Cuba opkøbes slaverne af to spanske forretningsfolk, der fører dem ombord på deres skib Amistad. Men slaverne gør oprør og vinder magten over skibet. De prøver at tvinge de to spaniere til at sejle dem tilbage til Afrika, men i stedet havner de ved Long Island, ud for New York. Slaverne overmandes og fængsles og snart begynder en retssag om deres status.

Retssagen viser tydeligt, hvordan sorte blev betragtet som ting, fx. er den advokat, der ender med at føre deres sag, ekspert i netop privatejendomsret. Og retssagen udstiller tydeligt hykleriet i det amerikanske samfund: Selvom den amerikanske forfatning fra sidst i 1700-tallet udtrykkeligt siger, at alle mennesker er lige, blev sorte stadig betragtet som andenrangsmennesker.

JOHN BROWN

John Brown (9. maj 1800 – 2. december 1859) var den første hvide amerikanske abolitionist, der talte for at starte et oprør for at få afskaffet slaveriet i USA. Han er blevet kaldt "den mest kontroversielle af alle det 19. århundredes amerikanere."^[1] Brown blev henrettet for forræderi.

HARRIET TUBMAN

Harriet Tubman (1820 eller 1822 i Dorchester County, Maryland – 10. marts 1913 i Auburn, New York) også kendt som "Sorte Moses, "Bedstemor Moses" eller "Moses for sit folk," var en afro-amerikansk abolitionist. Efter at være flygtet fra slaveri arbejdede hun som bl.a. som tømmerhugger, sygeplejerske og kok.

PETER VON SCHOLTEN

Peter Carl Frederik von Scholten (17. maj 1784 i Vestervig, Danmark – 26. januar 1854 i Altona, Tyskland) var dansk generalguvenør på De dansk-vestindiske øer fra1827-1848.

I 1848 gjorde slaverne på Sankt Croix oprør, hvilket fik Peter von Scholten til på eget initiativ og med hans egne ord "for at undgå megen blodsudgydelse" med øjeblikkelig virkning at proklamere frigivelsen af alle slaver. Han fik et nervesammenbrud, og på dagen den 14. juli 1848 (om natten) nøjagtig 21 år efter hans ankomst som generalguvernør forlod han Vestindien for bestandig. I liberale kredse med dagbladet Fædrelandet i spidsen kritiseredes Peter von Scholten for "vaklen og fejhed" i forbindelse med slavefrigørelsen, og ministeriet stævnede ham for embedsforsømmelse. Den nedsatte kommissionsdomstol dømte ham til at have sit embede forbrudt med fortabelse af retten til pension. Scholten appellerede til Højesteret, og denne frifandt ham enstemmigt.

Peter von Scholtens hustru Lise døde i 1849 og nogle år efter flyttede han ned til sin datter og svigersøn general du Plat i Altona, hvor han døde 69 år gammel d. 26. januar 1854 kun to år efter Højesterets dom. Han blev overført til Danmark og begravet fra Holmens Kirkes kapel d. 6. februar 1854. Hans blykiste blev senere d. 7. marts 1854 overført til Assistens Kirkegård i kirkegårdens eneste mausoleum iKøbenhavn. Da von Scholten stammede fra en tysk-reformert familie, ligger han begravet på afdeling D (Den reformerte Kirkegård). Hans hustru med flere familiemedlemmer er også overført til familiemausoleet. I dag ligger her kun generalguvernørens og hans hustrus kister. Det nygotiske mausoleum er bygget på et familiegravsted fra 1813 og blev formentlig færdig i 1825. Det er blevet restaureret mindst tre gange, sidste gang i 2009.

I 1987 blev der udgivet en dansk film om Peter von Scholten som også er titlen på filmen der blev instrueret af Palle Kjærulff-Schmidt, med Ole Ernst som von Scholten.

SE KLIP FRA FILMEN HER...::