Gå videre til hovedindholdet

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!


Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart:
- Hvor og hvornår skal din gyser foregå?
- Hvilke personer skal med i gyseren?
- Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)?
- Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af?
- Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker.
- Giv din gyser en god titel.
Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.
Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie?
Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser:
·         Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på).


·         Afgrænsede områder (såkaldte flaskehalse, mere om det om lidt).


·         Tvivlende autoriteter (politiet skal tvivle på dig, hvis du siger, at monstret bor under din seng. Det samme skal dine forældre.)



Flaskehalsen
Flaskehalsen er en berettermodel, der fokuserer på at ens hovedperson skal begrænses indtil mødet med det uhyggelige til sidst er uundgåeligt.

Forestil dig en flaske. Vi starter nede i bunden hvor der er god plads, efterhånden som vores hovedpersoner kommer længere ind i historien, bliver flasken mindre, ind til vi til sidst nærmer os flaskens hals.  Oppe i halsen bliver der mere trængt. Det er den trængte stemning du skal have fat i. Hovedpersonen kan ikke længere flygte eller undgå det uhyggelige, der kun er en vej ud af flaskehalsen! 


Din hovedperson skal kun have to-tre muligheder: Flygte, kæmpe eller dø. Derfor er det vigtigt at afgrænse deres muligheder, og det gør man ved at placere dem i en flaskehals. 


Lad os tage en moderne gyserfortælling: Saw-filmene. Her er der en ond skurk, der spærrer folk inde i små fælder, de kun kan komme ud af, ved at gøre skade på sig selv.


Her er vores offer placeret i en flaskehals. Gør han ikke det her så dør han! Forestil dig hvor kedelig den historie ville være hvis hovedpersonen bare kunne rejse sig og flygte ud af byen. Eller hvis han kunne ringe efter hjælp og på den måde slippe for problemer? Så ville det ikke være nært så spændende, vel?


Traditionelle flaskehalse er gerne: øer, øde teltlejre, bygninger man er spærret inde i, små bysamfund hvor alle er lidt sære.


Men tænk endelig kreativt. En af mine yndlingsgysere, Nightmare on Elm Street, bruger drømme som en flaskehals. Morderen slår ihjel i drømme, og på et tidspunkt falder vi jo alle i søvn!


Tabu
Tabu er et gammelt polynesisk ord, og betyder ”Det man ikke gør,” eller ”det vi ikke snakker om.” Det er også et værktøj, der kan gøre ens gyserhistorier endnu mere uhyggelige.


Tabu er et godt værktøj, fordi vi som mennesker allerede har en grundlæggende frygt eller ubehag ved det. Det er et tabu i vores verden at slå ihjel, derfor er vi også bange for folk, der gør det. Og hvad med folk der slår børn ihjel? Det er jo endnu værre, for så bryder du både mord-tabuet, og ond mod børn-tabuet.


Kan man finde et godt tabu har man også ofte en god gyserhistorie. Og man skal ikke være bange for at tænke kreativt:


Børn forbinder man med uskyld, derfor er netop onde børn uhyggelige. Det samme gælder dukker. Forældre på den anden side forbinder vi med tryghed og tillid: De vil os det godt. Men hvad så når de ikke vil? Hvad hvis ens forældre i virkeligheden ville ofre os til djævlen når vi blev gamle nok? 


Der er masser af muligheder når man leder efter et tabu. Det handler bare om at finde ud af hvad, der er et tabu, og hvordan man kan gøre det til en historie.


Når man skriver gysere er det vigtigste dog at huske på, at den bedste gyser er det man selv frygter mest!
 Vælg dine hovedpersoner. Det er en god idé at tænke lidt over de personer, der skal optræde i historien, inden du for alvor går i gang. Hvem er de, hvordan ser de ud, og hvilke nogle karaktertræk har de? På den måde er det meget nemmere at forestille sig, hvad de skal gøre og sige, når du skriver din novelle.

 - Kom i stemning. Spil musik, der passer til temaet for din novelle, og sørg for, at du ikke bliver forstyrret .

 -  Selv om din novelle selvfølgelig er supervelskrevet, så er det vigtigste indledningen og afslutningen. Din indledning skal fange læseren med det samme, så start gerne midt i en dramatisk scene i stedet for at bruge lang tid på at beskrive omgivelserne eller personerne. Afslutningen på din novelle må gerne være lidt overraskende og give læseren noget at tænke over. Lad være med at blive fristet af at afslutte din novelle med "Så vågnede hun. Pyha, det hele var bare en drøm" - det bliver læseren bare irriteret over.
 - Brug tid og energi på at variere dit sprog, så alle sætninger ikke er bygget op på samme måde. Tænk på at bruge både korte og lange sætninger, og brug gerne både replikker og indirekte tale i din novelle.

 - Når du har skrevet din novelle færdig, så få en kammerat til at læse den igennem, som ikke er bange for at give dig kritik. Giv dem også lige et ekstra sprogtjek, så du får rettet slåfejl eller sjuskede kommaer.

Når du går i stå i din novelle…:
Det er ikke altid, man bare kan sætte sig ned og sprøjte side efter side ud. Hvis du får en skriveblokade, så lad være med at prøve at tvinge det frem. Tag en kort pause lav et mind map, research lidt om gysere eller  læs nogle gyserhistorier for at få inspiration (Du kan lytte til nogle herinde fx...)  
   SKITSE TIL OPBYGNING AF HISTORIE:
Du skal lave en SKITSE til fortællingen. Du skal vælge en indledning - en handling og VIGTIGST - en afslutning. Du kan også skrive lidt om din hovedperson.  

INDLEDNING?
HANDLING?
AFSLUTNING?
HOVEDPERSONEN?
 MODSTANDER ?       BIPERSONER?

 Brug RIGTIG mange af gyser-elementer: 
  Gyser/Horror findes i to hovedvarianter: overnaturlig og psykologisk. Den overnaturlige horror indeholder elementer af overnaturlig karakter, fx spøgelser, trolde, varulve, etc., mens den psykologiske horror som regel vil handle om psykopatiske mordere. Denne sidstnævnte type kaldes også thriller .Der findes både splatterfilm og splatterhistorier man kan faktisk kalde det en undergenre til gysergenren. Derudover bruger mange gysere splatter-effekter ind imellem Hvis man bruger splatter-effekter, gælder det om at få så mange blodige detaljer med som muligt. Nogle gysere kaster os direkte ud i en historie, der er uhyggelig fra starten, men ofte bygges spændingen stille og roligt op.
Uhyggelig stemning
Man kan skabe en uhyggelig stemning ved at lade handlingen foregå et skummelt sted, som fx i et gammelt, forladt hus. Den kan også foregå på et uhyggeligt tidspunkt, fx ved fuldmåne eller ved midnatstid. Hvis der fx er personer, der bliver forfulgt, er det en god ide at lave korte sætninger det skaber en hektisk stemning. Der skal bruges mange tillægsord, når man vil skabe en stemning af uhygge. 

Gyselige steder
Gyselige tidspunkter
Gyselige væsener
Gyselige ting
F.eks.
  •   Forladt hus
  •   Mørk skov 


F.eks.
  •   I skumringen
  •   Om natten
F.eks.
  •   Varulv
  •   Edderkopper
F.eks.
  •   Kniv
  •   Knirkende dør




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: TIL ANALYSE AF GULDHORNENE:-)

Fortolkning af Guldhornene Oehlenschlägers digt er meget ærke-romantisk, for det første fordi at det foregår i naturen. Det er også typisk for romantikken at skrive om fortidens guldalder, som man længes efter. Digterens egne synspunkter kommer til udtryk i moralen, som bygger på monisme , panteisme og organismetanken . Gudernes magt og menneskenes ignorance er i fokus, og kritikken af materialisme og grådighed er tydelig. Desværre ender digtet jo med at guderne tager deres gave tilbage, og dermed bliver der ikke fundet en løsning på menneskenes "forkerte" opførsel. Temaerne i digtet er også typiske for romantikken. Det er altsammen noget med menneskers forhold til naturen, panteismens konsekvenser for folk der ikke kan se verdens sammenhæng, længslen mod storhedstiden (fortiden) osv. Analyse af Guldhornene Digtets forløb - et resumé Menneskene søger efter fortidens storhed, men forstår den ikke. Guderne beslutter at skænke dem Guldhornene, så de kan lære om fo