Kortfilm er en film, som er kort i spilletid.
Der findes mange varianter, f.eks. kortere spillefilm (op til 30 min.) og det behøver ikke at være fiktion, men kan også være dokumentarfilm.
Novellefilm er en kort fiktionsfilm, der typisk er en kort afrundet historie med en ofte enkel pointe. Novellefilm er kortere end spillefilm og varer normalt mellem 10 og 50 minutter [1]. Det er en filmgenre, hvor Danmark især har stået stærkt, ligesom kortfilm og dokumentarfilm.
HALGRIMS DØDDer findes mange varianter, f.eks. kortere spillefilm (op til 30 min.) og det behøver ikke at være fiktion, men kan også være dokumentarfilm.
Novellefilm er en kort fiktionsfilm, der typisk er en kort afrundet historie med en ofte enkel pointe. Novellefilm er kortere end spillefilm og varer normalt mellem 10 og 50 minutter [1]. Det er en filmgenre, hvor Danmark især har stået stærkt, ligesom kortfilm og dokumentarfilm.
Dokumentarfilm er faktabaserede film, der ikke bygger på et manuskript, men forsøger at skildre virkeligheden. Udgangspunktet er mere journalistisk end kunstnerisk.
En dokumentarfilm kan omhandle f.eks. historiske begivenheder, videnskab, politiske, samfundsmæssige eller sociale problemer/modsætninger, naturhistorie, rejsebeskrivelser og biografier.
Dokumentarfilm søger at opnå en objektiv holdning til emnet eller en objektiv skildring af virkeligheden, men de fleste instruktører bruger i dag også mange effekter fra den fiktive filmindustri for at opretholdetilskuernes interesse. Dette er bl.a. computeranimationer, iscenesatte rekonstruktioner og/eller storslåede naturbilleder.
Grænsen mellem dokumentarfilm og propagandafilm kan være flydende.
Man kan ud fra eksisterende kortfilm angive nogle generelle træk, som altså ikke nødvendigvis alle er til stede i en specifik film. Den eneste obligatoriske er jo længden, som altså højest er af en times varighed.
- Filmene omhandler en enkelt hændelse, f.eks. en øjeblikssituation, stemninger i et landskab eller en eller anden form for dokumentarisk emne, f.eks. et håndværk.
- Der behandles ikke nødvendigvis i en kortfilm nogle konflikter.
- Ofte er der stærke og handlende personer i handlingen.
- Talesproget er komprimeret og kortfattet.
- Meget vægt på det illustrative i forbindelse med arbejdet med filmtekniske og filmsproglige virkemidler.
- Filmens budskab formidles ofte ved enkelhed i udtrykket.
- Der er ikke nødvendigvis plads/tid til, at personerne i handlingen når at udvikle sig.
- Personerne formidler ofte noget eksistentielt, der vedkommer os.
Analyse af kortfilm: De 7 kortfilms-parametre
Der er mange måder hvorpå man kan gribe en analyse af en kortfilm an. Begynd dog altid med OPLEVELSEN, FACINATION, INSPIRATION. Der er intet af dette materiale der er 100 % fyldest- gørende, men med jo flere modeller der benyttes, jo grundigere samt jo flere nye og spændende vinkler vil der naturligvis dukke op.
Richard Raskins bud på analyse (De syv parametre) er dog nok det tætteste bud på at fuldende tolkningsdelen, dertil kommer jo så det rent filmtekniske.
Richard Raskins kan dog ikke afvise at der måske findes flere parametre. Der er naturligvis heller ikke garanti for at en film er god trods de 7 parametre er opfyldt, da han mener det er er ”magi”. Nogle gange er det også nok blot nogle af parametrene er opfyldt.
Det bedste råd er at se den aktuelle film og derefter vurdere hvorledes man ønsker filmen tolket.
Raskins kortfilmsparametre: De 7 parametre!
1. Én hovedkarakter.
2. Dramatikken skabes af hovedkarakteren- oftest af hovedkarakteren der foretager et valg.
3. inden for kort tid skal vi kende hovedkarakteren + konflikten.
4. Lyd er ofte essentiel – dialog holdes ofte på et minimum
5. En genstand/rekvisit central, en rekvisit kan ofte spille en central rolle.
6. Simpel fortælling, enkelt tema: f.eks. OMG (f.eks. hemmeligheder)
7. Stram op ”kill your darlings” -> kun det der er væsentligt for handlingen skal vises, intet andet!
Analyse af kortfilm: Berettermodellen
Her kommer et kort indblik i, hvordan filmfolk griber det an, når de producerer film fra idé til færdig film.
Sikken en god idé!!
Alt filmarbejde begynder med, at man har en god idé. Det skal være en idé til en historie, der er vedkommende og interessant, så folk har lyst til at se filmen i biografen. En god historie har en konflikt, der på en gang er almengyldig for mange og specifik for et særligt menneske.
Eksempel: Anders kan ikke finde ud af at omgås andre mennesker, og så er han forelsket i Sara, som synes, at han er irriterende.
Men før filmen er færdig og kan vises på det store lærred, er der et godt stykke vej. Allerførst skal idéen udvikles til en filmfortælling.
Synopsis
I første omgang skriver man en synopsis, dvs. historien kort fortalt. Det er også på det tidspunkt, man skal overveje, hvilken genre filmen skal tilhøre. Synopsen kan variere i længde fra fire linjer til nogle sider. I synopsen er handlingen og karaktererne (hoved- og biroller) beskrevet.
Step-outline
På baggrund af synopsen udvikler man en step-outline. I en step-outline er historien opdelt i scener med scenenumre og angivelse af locations (stedet hvor scenen foregår). Man markerer også, om scenen skal foregå indendørs (INT = Intern) eller udendørs (EXT = eksternt), og man skriver, om scenen skal foregå om dagen eller om natten.
I synopsis og treatment er der ingen dialog (replikker). Det store spring fra step-outline til manuskript er, at der tilføjes dialog.
Manuskript
Inden manuskriptet skrives, kan man også opstille et karakterark med beskrivelser af alle hovedpersonerne. Karakterarket beskriver de enkelte personers personlige data såsom alder, højde, udseende, men også personlighed, stil, påklædning og forhold til de andre personer i filmen.
Storyboard
Når filmens historie og karakterer er på plads, er det muligt at skrive manuskriptet. Manuskriptet skal følge bestemte skriveregler og gennemgår oftest flere gennemskrivninger. Gennemskrivningerne skal nummereres, så alle ved, hvilken version der er tale om. Det er vigtigt at have et godt og klart manuskript. Så kan holdet se, hvad instruktøren mener. Samtidig kan de hver især på holdet finde ud af, hvad idéen med filmen er, og hvad de kan gøre for at gøre filmen så god som muligt.
Ingen spillefilm bliver optaget uden et storyboard. For ellers har ingen styr på, hvad der skal ske hvornår.
Et storyboard er som en tegneserie over scener, som filmen skal vise. Man kan sige, at storyboardet giver svar på, hvad du konkret skal optage og vise for at få din filmidé udført i levende billeder.
Samtidig vil storyboardet også i mange tilfælde afsløre om historie er god nok, eller om den tager for lang tid at fortælle og skal skæres ned til færre scener.
Frem med blyanterneFor at lave et storyboard skal du bruge et stort stykke papir og en blyant. Start med tegne seks til otte firkanter på papiret.
Tegn filmens scener ind i firkanterne. Første scene tegnes i første firkant, og så videre. For hver scene, kan du med fordel overveje følgende spørgsmål:
- Hvor foregår scenen?
- Er der personer i scenen? Hvordan bevæger de sig? Hvis personerne skal sige noget, kan du bruge talebobler.
- Er der væsentlige rekvisitter?
- Hvor er kameraet i scenen? Tæt på eller langt væk? Bevæger kameraet sig i scenen/billedet?
- Skriv eventuelt nyttige oplysninger om handlingen eller dialogen under felterne i storyboardet.
Holder handlingen?Når storyboardet er færdigt, skal du prøve at "spille" filmen for dit indre øje. Du kan også læse storyboardet som en tegneserie.
Læg mærke til, om der er noget, der ikke fungerer. Mangler der en scene? Er der en scene, som kan skæres væk? Er der en handling eller en dialog, som skal gøres skarpere?
Du kan også opføre dit storyboard som et lille teaterstykke for nogle andre. Det vil hurtigt afsløre, om der er noget, der skal laves om.
Optagelser
At optage en film er en meget krævende proces. Det er både fysisk og psykisk udfordrende, og derfor skal filmholdet være virkelig godt forberedt. Dagsplanen oplyser om, hvor holdet skal være og hvilke scener, der skal skydes.
Holdet gør klar på settet (stedet hvor en optagelse er i gang), mens skuespillerne tager kostumer på og bliver sminket. Teknikken gøres parat.
Optagelserne foregår efter en indøvet optagerutine, så arbejdet glider som planlagt og så gnidningsfrit som muligt. På settet er der en klar rollefordeling. Alle er ansvarlige for deres arbejdsområder, men det er instruktøren, der leder optagelserne. Efter hver optagelse skal der instrueres, noteres tidskoder, udfyldes klaptræ og måske rettes på lys, kostumer og sminke. Alle indstillinger bliver taget om, indtil der er en tilfredsstillende optagelse. Hver scene kan bestå af mange indstillinger.
Efterarbejde
Når optagelserne er færdige, skal filmen klippes på en computer. Ud fra scripterens noter fra optagelserne udvælger man de bedste optagelser. Så kan man gå i gang med første gennemklip. Her bliver optagelserne lagt i kronologisk rækkefølge, så man kan danne sig et indtryk af historien i filmen.
Efter første gennemklip har instruktør og klipper et godt overblik over materialet og kan vurdere, om historien fungerer, eller om filmen skal klippes på en anden måde. Filmen klippes færdig under en række yderligere gennemklip, og der lægges musik, lydeffekter og rulletekster på.
PR og lancering
Under hele arbejdet med filmen arbejder PR-folk med at skabe så stor opmærksomhed om filmen som overhovedet muligt. Det er naturligvis vigtigt, at der kommer nogen i biografen og ser filmen. PR-folkene udvælger også de bedste stillbilleder og klip fra filmen og udsender dem til pressen. Der udarbejdes en iøjnefaldende plakat, der passer til filmens stil, og på plakaten er der ofte en slaglinje, der fortæller noget om, hvad filmen handler om, og giver publikum lyst til at se filmen.
Kortfilm som en prøvetekst
hvad gør man så?
Hvis du trækker en kortfilm til den mundtlige prøve i dansk, er der et TV-apparat og en videoafspiller i forberedelseslokalet, så du kan se filmklippet mange gange. Du har 40 minutter til din forberedelse. Når du skal forberede dig, kan du bruge denne fremgangsmåde:
1) Se filmen
- Giv dig tid til at se filmen. Læn dig tilbage, slap af og oplev filmen.
2) Se filmen igen……Begynd analyse, skriv stikord ned
- Handlingsreferat
- Tid og sted
- Filmens tema
- Person, konflikt + miljø beskrivelse i filmen
- Hvilke motiver tillægges personerne
- Hvor lang tid varer handlingsforløbet i filmen, svarer det til den virkelige tid?
3) Spol filmen igennem
- Antal klip / klipperytme
- Antal scener = afsnit
- Antal sekvenser = kapitler. Hvor mange sekvenser kan du dele filmen op i , lav nøgleord til hver sekvens. (Der er ofte tre sekvenser i en kortfilm)
4) Sæt filmens handling i berettermodel
- Anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning
5) Filmtekniske virkemidler
A)Billedudsnit
| B)Kameravinkel:
| C)Farver:
|
D)Belysning:
| E)Fokusering:
| |
F)Kamerabevægelser:
| G)Lydsiden:
|
6) Rekvisitter
- Er der nogle rekvisitter som er vigtige for filmen?
7) Symbolik
- Er der symbolik?
8) Richard Raskins 7 parametre:
Bliver de 7 parametre opfyldt I filmen?
- 1)Rolleindehaver, tilskueren får signal om synsvinkel
- 2)Årsag – virkning/valg
- 3)Ensartethed / overraskelse
- 4)Sammenspil ml billede og lyd
- 5)Personernes indre liv i sammenspil
- 6)Enkelthed og dybde
- 7)Økonomi og helhed
Kortfilm genren.
9) Find nogle scener / sekvenser du vil omtale under din samtale med cencor/lærer.
- Benyt evt tælleark.
(Søg efter nogle passager, hvor samspillet ml. filmens virkemidler og historiens indhold/motiv fungerer særligt godt.)
10) Skriv en disposition
Til slut skrives en disposition over det, du vil komme ind på under din samtale med din lærer og censor.
- Start med at fortælle hvad filmen hedder
- Herefter nogle punkter hvor du fortæller, hvad du fandt ud af, da du arbejdede med punkt 1 – 9.
- Fortæl også om der er ting i filmen, der får dig til at tænke på andre kortfilm, du har set.
Dine analytiske iagttagelser kan indgå som begrundelser og argumenter i din afsluttende fortolkning og vurdering af filmen.
LINKS TIL INSPIRATION:
ERNST OG LYSET
Valgaften og flere kortfilm:
Kommentarer
Send en kommentar