HISTORIE-TEMA: DEN FØRSTE VERDENSKRIG

DEN FØRSTE VERDENSKRIG 1914-1918: http://www.europeana1914-1918.eu/da

”Den Store Krig” blev 1. Verdenskrig kaldt i mellemkrigstiden, fordi folk troede, at nu kunne krige ikke blive værre og større. Denne forestilling varede dog kun i tyve år.

Årsager til Første Verdenskrig

En blodig krig som Første Verdenskrig burde have nogle alvorlige grunde for at blive udkæmpet. Det værste er dog, at Første Verdenskrig egentlig var en krig, som ingen ønskede.
Efter mordet på Franz Ferdinand i Sarajevo erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien, fordi kejserriget mente, at Serbien var ansvarlig for mordet. Og så gik det ellers stærkt med krigserklæringerne på kryds og tværs i Europa. Første Verdenskrig var brudt ud. Storpolitiske interesser gav næring til den lille glød, som mordet i Sarajevo havde antændt. Pludselig bredte et kæmpe bål sig i Europa. 

Mordet på Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand blev udført af den serbiske nationalistiske bevægelse "Sorte Hånd". 

Den ønskede et Storserbien og ville befri Bosnien fra den østrig-ungarske overmagt. Bosnien var i 1914 en del af Østrig-Ungarn. Derfor udførte Sorte Hånd attentatet på Østrig-Ungarns tronfølger, da han var på officielt besøg i Sarajevo (Bosniens hovedstad).

Attentatet gjorde det af med tronfølgeren, og Østrig-Ungarn udpegede med det samme Serbien som ansvarlig. Kejserriget havde ikke tid til at vente på, at mordet blev undersøgt til mindste detalje. Derfor gav Østrig-Ungarn et ultimatum til nabolandet Serbien. Det var med vilje formuleret så skrapt, at Serbien blev nødt til at afvise det. Nu havde Østrig-Ungarn en undskyldning for at erklære Serbien krig.

Nationalismen i de store europæiske riger spillede altså også en væsentlig rolle i udbruddet af Første Verdenskrig.

Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, var Tyskland et kejserrige ledet af kejser Wilhelm II. Landet hed officielt Det Tyske Kejserrige.

Kejseren ønskede et stærkt Tyskland, der kunne konkurrere med de gamle stormagter, England, Frankrig og Rusland. Han ville have kolonier i den nye verden og opbyggede en stor flåde, så tyskerne kunne sejle ud og erobre nyt land. Det gjorde Tyskland upopulær blandt de gamle stormagter, som hidtil havde styret koloniseringen af den nye verden.

Derfor havde Tyskland mange fjender, og i 1914 følte Tyskland sig ''presset inde'' - på den vestlige side af Frankrig og England og på den østlige side af Rusland.

Da krigen sluttede i 1918, fik Tyskland hele skylden for udbruddet af krigen. Historikere har siden argumenteret for, at Tyskland ikke var eneansvarlig for krigen.

Europakortet så noget anderledes ud ved krigens udbrud i 1914, end det gør i dag. Europa var domineret af få store riger med lande, som i dag er selvstændige. Fx var Bosnien en del af Østrig-Ungarn.

De store magter i Europa var delt i to alliancer, tripelalliancen og tripelententen. Alliancerne spillede en stor rolle, da krigen brød ud. Krigserklæringen fra Østrig-Ungarn til Serbien udløste nemlig en kædereaktion af krigserklæringer fra deres allierede.

Tripelententen bestod oprindelig af Frankrig, England og Rusland, og den blev under krigen støttet af Belgien, Canada, Rumænien, Serbien og Portugal. Alliancen omtales også som "de allierede". USA gik aktivt ind i krigen på de allieredes side i 1918.

Tripelalliancen bestod af Tyskland, Østrig-Ungarn, Osmannerriget (Tyrkiet) og Bulgarien. Alliancen kaldes også ''centralmagterne''.

Danmark forholdt sig neutral sammen med Spanien, Schweiz, Holland, Sverige, Norge og Albanien.

Krigens forløb

Første Verdenskrig var den hidtil blodigste krig, hvor der døde ca. 10 millioner unge mænd. 

Vestfronten lå mellem Tyskland og Frankrig. Ved krigens begyndelse rykkede tyskerne hurtigt ind i Belgien og frem mod Frankrigs hovedstad Paris. Ved floden Marne mødte tyskerne stærk modstand og blev bremset i offensiven. Krigen på Vestfronten gik i stå, og begge hære gravede sig ned i skyttegrave.

I årene frem bevægede fronten sig kun ganske få kilometer. Krigen på Vestfronten blev til en skyttegravskrig med få, men ekstremt blodige angreb. Det var den rene selvmordsaktion at rykke frem mod fjendens stærk bevæbnede forsvar. Slagene ved Somme, Verdun og Marne er blandt de mest kendte slag på Vestfronten.

Østfronten var krigslinjen mellem Tyskland og Rusland i nord, og Østrig-Ungarn og Rusland i syd. Den var mere bevægelig end Vestfronten, og den var dobbelt så lang. Derfor var det svært hurtigt at forsyne fronten med friske tropper, mad og våben. Det betød, at krigen ikke blev en skyttegravskrig som på Vestfronten. På de store øde områder på Østfronten var det muligt at komme bag fjendens linjer og omkredse hæren. Østfronten er kendt for Slaget ved Tannenberg og De Masuriske Søer.

Kuglerne føg om ørene på soldaterne, når de forsigtigt kiggede op over kanten på skyttegraven. Fjendens artilleri var indstillet og skød på alt, der rørte sig. At deltage i et angreb var det samme som at løbe direkte i døden.

Det betød, at krigen på Vestfronten mellem Tyskland og de allierede (Frankrig, England og Belgien) gik i stå. Det blev en regulær skyttegravskrig, hvor fronterne kun rykkede sig et par kilometer i løbet af den årelange krig. Til gengæld kostede den rigtig mange menneskeliv.

Krigsgeneralerne havde lært at angribe, og selvom det var forrykt at angribe fjendens dødelige forsvar, kommanderede generalerne deres soldater i døden for at prøve at indtage fjendens linjer.

Skyttegravssystemet på Vestfronten blev gravet i begyndelsen af krigen. Fronten var ca. 800 km. lang fra Nordsøen til Schweiz. Begge hære gravede sig ned på hver sin side, og skyttegravssystemet havde et væld af bagvedliggende grave. I mellem de to hæres skyttegrave var et stort område, der blev kaldt "ingenmandsland". Man har regnet ud, at der blev gravet ca. 40.000 km skyttegrav i løbet af krigen.

Danmark under krigen

Storbritannien og Tyskland forsøgte at udsulte hinanden med flådeblokader og ubådskrig. Denne kamp om de internationale farvande havde stor betydning for Danmark, som var afhængig af handel med udlandet. Netop Tyskland og Storbritannien var landets vigtigste handelspartnere, og som en neutral stat måtte Danmark balancere forsigtigt mellem dem for ikke at påkalde sig nogle af parternes vrede. Faktisk tjente Danmark godt på handlen med de krigsførende nationer, fordi priserne steg i takt med, at forsyningsproblemerne voksede under krigen. Driftige danske forretningsfolk tjente så mange penge på handlen, at de fik øgenavnet gullaschbaroner, fordi en stor del af eksporten til især Tyskland var konserves.

På grund af en hårfin balancering mellem Tyskland og Storbritannien lykkedes det regeringen at holde Danmark ude af krigen og samtidig bevare et tillidsfuldt forhold til de krigsførende nationer. Danmark slap derved for krigens mest ødelæggende konsekvenser. Et stort antal sønderjyder blev dog indkaldt i tysk krigstjeneste, hvor over 5000 mistede livet.

LINK - DE SØNDERJYSKE KRIGSDELTAGERE: http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/soldat.htm

Konsekvenserne af 1. verdenskrig

Afslutningen på Første Verdenskrig er noget af det mest omdiskuterede i historien. Mange mener, at det blev en dårlig fredsløsning, og at denne var en stor del af årsagen til Anden Verdenskrig.

Ved fredskonferencen i Paris 1919 tvang Ententen Tyskland til at afstå dele af sit territorium. Her var også Slesvig-spørgsmålet på dagsordenen, og forhandlingerne førte til genforeningen i 1920. De danske politikere var dog bange for at stille for hårde krav til det slagne Tyskland af frygt for, at tyskerne ville hævne sig, når de kom på fode igen. Omfanget af det territorium, som skulle overdrages til Danmark, blev derfor bestemt af en folkeafstemning i Sønderjylland, hvor befolkningerne i de berørte områder selv skulle vælge, om de ville tilhøre Danmark eller Tyskland. Resultatet af afstemningen betød, at den nordlige del af Slesvig blev genforenet med Danmark.

Krigen tydeliggjorde behovet for et internationalt organ, som kunne mægle i internationale konflikter og forhindre en gentagelse af den blodige krig. Man oprettede derfor Folkeforbundet, som Danmark blev medlem af i 1920.

Endelig blev Europa stille. Efter fire års udmattende kamp blev krigens parter enige om en våbenstilstand. Den trådte i kraft den 11.11 kl. 11 i 1918.

Freden mellem Tyskland og de allierede blev forseglet med Versailles-traktaten i 1919. Traktaten gav Tyskland hele ansvaret for krigen og stillede derfor hårde krav til landet. Tyskland skulle bl.a. afgive store grænseområder til nabolandene og betale enorme erstatninger for ødelæggelser, som krigen havde forvoldt.

De allierede var bange for, at Tyskland ville genoptage krigen. Derfor pålagde de Tyskland, at landet kun måtte have en hær på 100.000 mand og ingen våben til angreb. Alligevel gik der kun 20 år, før Anden Verdenskrig brød ud. Hitler ville gøre op med fredstraktatens skrappe krav og hævne Tysklands nederlag fra 1918.  

Således opstod DOLKESTØDS-LEGENDEN!

Tyskland tabte Første Verdenskrig. De allieredes styrker blev overlegne, da de amerikanske styrker ankom til Europa i 1918 og deltog i krigen. Det lykkedes de allierede at isolere Tyskland fra verdens ressourcer, og i krigens sidste 100 dage vandt de allierede betydelige sejre på slagmarkerne.

Men selv om Storbritannien og de allierede vandt krigen, kostede krigen Storbritannien så dyrt, at sejren ikke smagte særligt sødt. Man taler i Storbritannien om den ''tabte generation''. Krigen åd så mange soldaterliv, at det kunne mærkes i fødselstallene, og mange børn voksede op uden deres far.

Derfor var Storbritannien fast besluttet på ikke at skulle i krig igen. Briterne var lang tid om at gå ind i Anden Verdenskrig, fordi sårene fra Første Verdenskrig endnu ikke var helet.