Historie: 2.verdenskrig-besættelsen DK: Flammen og Citronen (modstandsbevægelsen)

Flammen & Citronen er en film om de to danske modstandsmænd Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith, der blev kaldt for netop Flammen og Citronen.

De var medlemmer af modstandsgruppen Holger Danske fra 1943 og var med til sabotage, drab på tyskere og at hjælpe flygtninge.

Filmen foregår i København i 1944 og fortæller om de to modstandsfolks kampe mod besættelsesmagten, samarbejde med og skænderier om modstandskampen med det danske Frihedsrådet, der havde base i Stockholm, ligesom de to mænds privatliv bliver inddraget i filmen.

Både under besættelsen og i årene efter fik Flammen og Citronen heltestatus i den danske befolkning. Historierne om dem og deres gerninger var mange – nogle af dem var dog baseret på overdrivelser og fri fantasi.

Men der var stadig historier nok til at lave en moderne action- og kærlighedsfilm i en historisk ramme. Og det er nok sådan, man bedst kategoriserer Flammen & Citronen. Selvom den baserer sig på historiske begivenheder, er det et moderne drama, hvor hovedpersonernes kærligheds- og privatliv er i fokus.

Flammen bliver i filmen kæreste med Ketty, der er kurér for tyskerne. Da Flammen bliver beordret til at dræbe Ketty, kommer han i tvivl. Kan han tilsidesætte sin kærlighed for den større sags tjeneste?

Tyskerne jager Flammen og Citronen, der er udsat dusører på deres hoveder, og filmen slutter med, at begge mænd bliver dræbt af Gestepo. Ironisk nok er det Ketty, der angiver Flammens opholdssted til tyskerne, og dermed bliver hun indirekte hans banemand.

Man kan dermed sige, at filmen i høj grad er et ulykkeligt kærlighedsdrama, hvor Ketty i sidste ende vælger penge og sit eget liv frem for sin elskedes.

I virkelighedens verden blev Flammen muligvis angivet af Ketty. Men der er ingen beviser for, at de to nogen siden havde et forhold til hinanden.

Uddrag af en anmeldelse:

Baseret på virkelige hændelser, ikke sandt?

Problemet med at lave en historisk film baseret på virkelige hændelser med navngivne personer er, at der altid vil være rum for kritik og fortolkning. Jeg kendte ikke noget til hverken Flammen, Citronen, Ketty Selmer eller for den sags skyld ikke overvældende meget til modstandsbevægelsen før denne film, og det fine ved filmen er, at den netop kan stå alene. Det kunne have lige så vel have handlet om fiktive modstandsfolk ved navn Ulven og Hætten, så velfortalt er historien, at den ikke behøver være historisk korrekt for at fænge. Derfor forstummer kritikken af filmens handlinger i min bog - det kan meget vel være, at langt størstedelen af plottet er baseret på fakta, men instruktøren har taget sig de kunstneriske friheder, der skal til for at få dette til at blive en interessant film på trods af det.Skildringen af nøglepersonerne i modstandsbevægelsen er nuanceret og sørger på fortrinlig vis for at gengive de dilemmaer, som mange modstandsfolk var havnet i. På den ene side var de krigens helte, men på grund af deres undergravende virksomhed måtte de isolere sig fra deres nærmeste i en sådan grad, at de fandt det svært at fungere som mennesker, hvilket skildres bedst i Citronens scener med hans familie. Mads Mikkelsens mimik i de scener formår at udstille den indre konflikt utroligt godt, når han prøver at nå ind til sin kones hjerte igen. Det er ikke kun hendes følelser og krop, han vil have, det er også hans egen menneskelighed, han higer efter.
Selvom Citronens ægteskabelige problemer på overfladen står i skærende kontrast til det næsten professionelle kærlighedsforhold mellem Flammen og Ketty Selmer, har de alligevel nogle fællestræk. Flammens menneskelige sider viser sig i de få øjeblikke, hvor han udviser svaghed, blandt andet overfor den smukke og mystiske fru Ketty Selmer. Hans rolle som den kyniske dræber tåler ikke mange følelser, men det interessante ved hans karakter opstår netop, når hans hårde skal krakelerer.

De danske CGI-magikere

Filmen var lige ved at tabe mig fra starten af, når Thure Lindhardts Flammen indleder filmen med en voice-over^[*]. Normalt er jeg ikke meget for voice-over i film, men som Ole Christian Madsen fint beskriver det på kommentarsporet, kan den rette dialog sætte scenen meget hurtigere i beskuerens optik end ved blot at skulle gengive situationen under krigen i billeder. Til gengæld kan den forkerte dialog ødelægge hele filmen, hvilket heldigvis ikke er tilfældet her. Også på andre områder har instruktøren ramt plet. Valget af Thure Lindhardt som Flammen er intet mindre end genialt - han leverer en fænomenal præstation, men også Stengades portrættering af Ketty Selmer fortjener stor ros.Stor respekt skal også tilfalde de computergrafikere, der har fået gader i Berlin, hustage i Prag og en afspærret Vesterbrogade til at ligne København anno 1944. Det er professionelt arbejde, der sagtens kan matche Hollywoods CGI^[*]-magikere. Et faktum der cementeres, når man genser mange af scenerne i det interessante ekstramateriale, der blandt andet inkluderer en gennemgang af de vigtigste visuelle effekter anvendt i filmen.
Det bedste ekstramateriale pirrer interessen og inspirerer seeren til at gense filmen, og hvis ellers den kan bære det, tilføjer ekstramaterialet nye aspekter ved andet gensyn. Så godt er kommentarsporet med Ole Christian Madsen, at man ikke blot opdager nuancer i skuespillet, man ikke spottede første gang, men filmens betydning for forståelsen af modstandsbevægelsens kamp forstærkes. Flammen og Citronen formår at give det mest nuancerede billede af den danske modstandsbevægelse skildret på film, men den evner også at skildre krigens ofre, helte og soldater, som det de i bund og grund er: mennesker. (http://www.geekculture.dk/arkiv.php?reviewid=3499)

SPIL SPILLET OM FLAMMEN OG CITRONEN:
http://www.duda.dk/opgaver/historie/flammen-og-citronen/flammen-og-citronen.html

SE FILMEN PÅ FILMSTRIBEN.DK (BRUG UNI-LOGIN)
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2744563200

SPØRGSMÅL:

Hvordan ser Flammen ud?

 Hvordan er han klædt? Hvordan bor han? 

Hvordan er hans 

familiære forhold og sociale relationer? 

Hvad er hans bevæggrunde for at være i mod- 

standsbevægelsen? 

Hvordan har han det med at likvidere mennesker? 

Besvar derefter de samme spørgsmål om Citronen.

Er filmen 100 % historisk korrekt?

Skal en "historisk" film være korrekt?

Etiske spørgsmål :

Filmen Flammen & Citronen rejser en række etiske spørgsmål: 

Hvordan fungerer en ikke autoriseret domstol i et besat land? Hvem har retten til at ud- 

støde dødsdomme over andre? Og med hvilken bemyndigelse? Hvordan kan man være 

sikker på, at der virkelig er tale om en stikker og ikke et uskyldigt individ? 

En central replik i filmen lyder: ”Der er ikke noget retfærdigt mere. Der er 

krig!” Men er der ikke regler i krig? 

Er det for eksempel i orden at skyde folk på en mere eller mindre begrundet mistanke? 

Og hvad, hvis man skyder uskyldige? Eller tjener andres personlige interesser? Findes der 

retfærdige krige? Hvordan forholder filmen sig til disse spørgsmål? 

Disse moralske problemstillinger er sat ind i en historisk ramme, men de spørgsmål, som 

filmen rejser, er evigtgyldige.