Gå videre til hovedindholdet

HISTORIE


Historie handler om at forstå, hvordan mennesker har levet i fortiden, og om hvordan den måde, mennesker har levet på, har ændret sig op gennem tiden.

Historikeren stiller spørgsmål som:

• Hvad skete der?

• Hvorfor skete det?

• Hvor ved vi det fra?

Men historie handler også om, hvordan historien bruges i dag.

• Hvilke dele af fortiden skal vi huske? Og hvilke skal vi glemme eller fortrænge?

• Og de dele af historien, vi gerne vil huske på; hvordan skal vi huske dem?

Det var nogle få ord om, hvad historie er. Ikke meget. Men dog en start. Og engang kommer der mere her på siden.  

En børnevenlig introduktion til verdenshistorien:-) :                                




EXTRA BONUS! SE OGSÅ RENÆSSANCE- EVENTYRET OM DEN VIDUNDERLIGE KARTOFFEL!



Tegneren Jannik Hastrup fortæller historier ud fra en grundlæggende socialistisk livsholdning, og valgte at arbejde politisk. Han lavede valgfilm for Venstresocialisterne og kastede sig ind i debatten om fællesmarkedet.
 Op gennem 1970´erne stod tegneren Jannik Hastrup bag en stribe meget politiske film, bl.a serien "Historiebogen" og spillefilmene "Trællene", der senere blev udsendt som serie.
I disse og mange flere af sine produktioner, er Jannik Hastrup helt og aldeles på de forhutledes side. Han skildrer de små menneskers skæbne og kamp med solidaritet og forståelse. Af mange kaldt enøjede propagandistiske og pegefingerløftende pædagogiske, dog alligevel med en sprælsk og fabulerende frodig fantasi.

 





LINKS:
Historiefaget
http://www.historiefaget.dk/#

KILDEKRITIK:
https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=qy92TC8bWz0

https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=KGCXhO5GKQc

https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=hWwsTgrjiQg

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore