Gå videre til hovedindholdet

HISTORIE-TEMA: DEN FRANSKE REVOLUTION/NAPOLEON

    Sen enevælde

    Op gennem den sene enevælde (også kaldet absolutisme) begyndte landboreformerne gradvist at give bønderne mere frihed. Samtidig mistede adelen meget af sin magt.Oplysningstidens idealer om frihed vandt terræn og banede vejen for Grundlovens indførelse i 1849. I 1814 mistede Danmark Norge til Sverige grundet Englandskrigene.

    Oplysningen

    Verden var under kraftig forandring mod slutningen af 1700-tallet. Oplysningstankegangen havde for alvor slået rod i byernes borgere og hos dele af adelen. Man diskuterede, om bønder var en laverestående menneskerace, eller om de blot havde brug for uddannelse for at blive hevet op af deres åndelige mørke. Diskussionen havde rod i et andet aktuelt spørgsmål; hvorvidt bønderne burde have deres frihed eller ej.

    Den franske revolution 1789

    Frihed, lighed og broderskab

    I Frankrig udbrød der revolution i 1789 inspireret af den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776. Selv i Danmark kom revolutionære bånd og medaljer i trikolorens farver på mode blandt dele af Københavns borgerskab.

    Revolutionens rædsel

    Den franske konge Ludvig 16. blev halshugget i 1793. Efterfølgende var der en rædselsperiode med massehenrettelser og tortur, hvorefter mange danskere mistede troen på og sympatien for den franske revolution.

    Revolutionens indflydelse

    Revolutionen viste dog, at hvis kongerne og adelen ikke var parat til at give almindelige mennesker ret til at bestemme over sig selv, kunne de selv risikere at ende som Ludvig 16. Denne trussel var et stærkt våben for borgerskabet i deres kamp for en grundlov i Danmark.
    Den nationalliberale leder Orla Lehmann skrev og truede kongen med, at hvis man ikke fik en grundlov, kunne man blive tvungen til at gribe til ”fortvivlelsens selvhjælp”. Grundloven blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik 7.

    Danmark blev mindre

    Danmark blev trukket ind i den franske general Napoleons krige i starten af 1800-tallet. Det medførte en række krige mod England fra 1801-1814. Værst gik det for sig i 1807, hvor København blev bombet. Krigene medførte, at Danmark gik fallit i 1813 og måtte afstå Norge til Sverige i 1814.
    (Taget fra: http://www.historiefaget.dk/tidsperioder/sen-enevaelde/)
    NAPOLEON BONARPARTE 
    Napoléon Bonaparte (15. august 1769 - 5. maj 1821) var Frankrigs diktator fra 1799og Frankrigs kejser under navnet Napoléon 1. fra den 18. maj, 1804 til den 6. april,1814. Han erobrede og regerede også over det meste af det vestlige og centrale Europa.
    Napoléon blev født på Korsika og gjorde under revolutionen i Frankrig hurtig karriere som general. Ved et statskup i 1799 udnævnte han sig selv til førstekonsul og gennemførte sejrrigt en krig mod den såkaldte anden koalition.
    Efter sit nederlag ved Leipzig i 1813 blev han tvunget til at abdicere, og han tog herefter ophold på Elba. Efter 100 dage gik han i land i Sydfrankrig, og han satte sig i spidsen for de tropper, der var blevet sendt af sted for at fange ham. På kort tid lykkedes det ham at sikre sig magten i Frankrig, at opstille en ny hær og at indlede kampe mod de samlede, europæiske magter. Ved Waterloo led hans hær det endelige nederlag, og Napoleon blev fanget på ny. Han døde i 1821 som deporteret på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav.
    Napoléon Bonaparte var fra 1796-1809 gift med Joséphine de Beauharnais og fra 1810med Marie Louise af Østrig.
    FAKTA:

    1776-1783:Den Amerikanske Frihedskrig.
    1789:  De franske stænder bliver indkaldt.
    14. juli 1789: Stormen på Bastillen.
    1793: Kong Louis 16. bliver henrettet.
    1794: Robespierre bliver henrettet.
    1799: Napoleon begår statskup.
    1804: Napoleon kroner sig selv som kejser.
    1815: Wienerkongressen.
    1815: Napoleons endelige nederlag ved Waterloo.
    1821:Napoleon dør.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi
2 kommentarer
Læs mere

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske
5 kommentarer
Læs mere

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore
Send en kommentar
Læs mere