Gå videre til hovedindholdet

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!
 
I  "Historien om den lille Rødhætte" (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte.


Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem. 
Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregik i landet på dette tidspunkt.   
Brandes har skrevet dette over eventyret ”Den lille Rødhætte”, som de fleste kender. Ved at skrive dette over et eventyr formår han også at formidle sit budskab forklædt i det gamle eventyr. Da mange som sagt kender eventyret, er det nemt for Brandes at få spredt sit budskab, da mange sikkert vil fanges af den kendte titel. Af samme grund forventer man en lykkelig slutning, hvilket ikke er tilfældet i Brandes historie. Her ender det desværre med at Oppositionspressen dræber den frie tanke.

Georg Brandes bruger i høj grad provokation som et virkemiddel. Denne tekst har været meget provokerende i det 19. århundrede. Han provokerer ved at kritisere det danske samfund og gå op i mod romantikkens nationalistiske synspunkter, der prægede Danmark indtil det moderne gennembrud. Han bruger også en form for sarkastisk humor, for at komme ud med sit budskab.




DOWNLOAD SOM LYDBOG:
http://gratislydbog.wordpress.com/2008/12/12/historien-om-den-lille-rødhætte-af-georg-brandes/


Georg Brandes: Historien om den lille Rødhætte (artikel) (November 1871)  



Der var engang en lille fri Tanke. Da den i Almindelighed gik med en rød Hue, blev den kaldt for 
den lille Rødhætte. En smuk Dag, da dens Stedfader, Samfundet, tænkte paa at foretage en og anden 
Forandring i Huset, sagde han til den lille Rødhætte: "Gaa, mit Barn, gaa hen og se, hvorledes din 
Bedstemoder Friheden har det, og bring hende en styrkende Drik i denne lille Krukke". 
Den lille Rødhætte begav sig straks paa Vej for at hilse paa sin Bedstemoder. Men idet den 
gik igennem den mørke Skov, mødte den gamle Oppositionspresse, der spurgte den, hvor den gik 
hen. Det stakkels Barn, som ikke vidste, at det er farligt at indlade sig med Ulvene, sagde til den: 
"Jeg gaar hen for at se, hvorledes Bedstemoder har det, og bringe hende en styrkende Drik 
i denne lille Krukke." 
"Godt", sagde Ulven; "jeg vil netop ogsaa besøge hende." 
Nu var det imidlertid allerede flere Aar siden, at Ulven havde ædt den gamle 
Bedstemoder. Den løb da hurtigt i Forvejen, lagde sig i Sengen og ventede paa den lille Rødhætte, 
der noget efter kom og bankede paa Døren og traadte indenfor. 
Den lille Rødhætte blev meget forundret ved at se, hvorledes hendes Bedstemoder saa ud, 
naar hun var afklædt. Hun sagde til hende: 
"Bedstemoder! hvilke lange Arme du dog har!" 
"Det er for bedre at kunne frelse Samfundet fra samfundsopløsende Bestræbelser, mit 
Barn!" 
"Men Bedstemoder! hvilke lange Ben du dog har!" 
"Det er for bedre at kunne kæmpe til sidste Mand, mit Barn!" "Men Bedstemoder! hvilke 
lange Øren du dog har!" 
"Det er for bedre at kunne høre Prædikenen om Søndagen, mit Barn!" 
"Men Bedstemoder dog! hvilke store Tænder du har!" 
"Det er for bedre at kunne æde dig." 
Og idet den sagde dette, kastede den slemme gamle Ulv sig over den lille Rødhætte, kvalte den og 
aad den. 

 - I ”Historien om den lille Rødhætte” af Georg Brandes, retter han en skarp kritik specifikt mod ”Fædrelandet”, som var en oppositionspresse. Han skitserer den i sin fortælling som en ulv, der dræber de frihedstanker, der opstod under den franske revolution. Disse frihedstanker er i historien den lille Rødhætte. Ulven (oppositionspressen) har i øvrigt også dræbt og ædt Rødhættes bedstemor, friheden. I det hele taget er teksten en kritik af samfundet, som det så ud dengang. Han mente, at Danmark var meget tilbagestående i forhold til andre europæiske lande og at bl.a. oppositionspressen stod i vejen for landets fremskridt. Med fremskridt menes ting som kvindefrigørelse, ægteskab, religion osv. Man kunne godt forveksle Georg Brandes med en socialist, men han var præget af en liberalistisk tankegang. Det var tanken om det enkelte individs frihed, der prægede hans tankegang.





LIDT BAGGRUND OM BRANDES:
Fiktivt interview med Georg Brandes, lavet i forbindelse med undersvisningen i det moderne gennembrud i Danmark


 Udgangspunktet for Brandes er den store franske revolution i 1700-tallets slutning, som romantikken efter hans opfattelse var en (nødvendig) reaktion på. Andre steder i Europa, siger han, vindes der ud af reaktionen en ny liberal linje og en realistisk litteratur. Danmark er som sædvanlig - siger Brandes - 40 år bagud i forhold til det øvrige Europa! (Sammenlign med at Brandes "overser" romantikkens realisme hos f.eks. Blicher).
Omdrejningspunktet i Brandes' argumentation er "den frie tanke" og "den frie forsknings ret". Det vil igen sige, at Brandes vender sig væk fra religionen, fordi den repræsenterer noget forældet og peger hen på en type af forskning, der vel i virkeligheden var sat i gang af romantikkens helhedstænkning, men som først bliver "sand og ægte videnskabelig" med specialvidenskabernes positivistiske, påstået værdifri  analyser . Derfor kunne man med god ret benytte udtrykket videnskabstankens gennembrud som synonymt med det man ellers kalder det moderne gennembrud. Det er simpelthen mere præcist.
Brandes' litterære kritik går ud på:
 1. litteraturen har været en art trøst i en politisk ussel tid
2. Den har dyrket en naiv menneskeopfattelse. I stedet skal  litteraturen:

a. sætte problemer under debat ( det radikale standpunkt ): samfundet, kvindens stilling, religionen.
b. være en art forskning.
Det indebærer:
Naturalisme og realisme bliver litterære skoler.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore