Gå videre til hovedindholdet

HISTORIE-TEMA: GRUNDLOVEN 1849


I Danmark har vi en grundlov, som er over 150 år gammel. Grundloven er et sæt regler, som bestemmer, hvordan det danske samfund skal fungere.
Hvis grundloven bliver overholdt, sikrer den os imod at blive et diktatur. Den regulerer nemlig den magt, staten har over borgerne.
Grundloven blev vedtaget den 5. juni 1849. Det er derfor, den 5. juni hedder 'grundlovsdag'. På grundlovsdag tager mange danskere fri fra arbejde for at fejre grundloven ved grundlovsmøder.
Selvom grundloven er gammel, er det slet ingen selvfølge at et land har sådan en forfatning. England, for eksempel, har slet ingen grundlov.
Op igennem første halvdel af 1800-tallet blev kravet om folkestyre stedse stærkere. 1848 døde den gamle konge, og et oprør i Holsten brød ud. De to ting skabte uroligheder i København. Disse uroligheder kulminerede i Borgerrepræsentationens demonstrationstog til den nye konge, Frederik 7., der lovede at indføre folkestyre. Samme år var der så valg til Den grundlovgivende Rigsforsamling, der i 1849 vedtog grundloven. Danmarks første grundlov blev vedtaget 1849, og dermed havde Danmark fået folkestyre.


 Danmarks Riges Grundlov er i sin nuværende form vedtaget den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten tilbage til 1849, da Den Grundlovgivende Rigsforsamling vedtog loven som udtryk for landets overgang fra enevælde til demokrati. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men er nu strammet sammen til 89. Af disse er omkring 60 identiske med bestemmelser i den oprindelige junigrundlov, syv andre paragraffer " 

 Hvad var junigrundlovens vigtigste bestemmelser?
  • Regeringsformen er indskrænket monarkisk.
  • Lige og almindelig valgret til Folketinget.
  • Foreningsfrihed.
  • Trosfrihed.
  • Mødefrihed.
  • Trykkefrihed.
  • Ejendomrettens ukrænkelighed.
  • Personens ukrænkelighed.
  • Retten til understøttelse for den fattige.
  • Almindelig værnepligt.
  • Adskillelse af doms- og politimyndighed.
  • Offentlige mundtlige retsforhandlinger


OPGAVER:
http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Grundloven/Opgaver/Opgave2.htm

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi
2 kommentarer
Læs mere

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske
5 kommentarer
Læs mere

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore
Send en kommentar
Læs mere