HISTORIE-TEMA: DE SØNDERJYSKE KRIGE 1848 og 1864

Den tapre landsoldat

DE SLESVIGSKE/SØNDERJYSKE KRIGE- Hvad skete der? :

Treårskrigen - kampen om grænsen:

"Øjeblikket er truende"

Sådan stod der i et brev, kongen sendte til landets voksne mænd ved Treårskrigens udbrud i 1848. Krigen var kulminationen på en periode, hvor nationalismen blomstrede - både i København og Slesvig-Holsten.

I kølvandet på revolutionen i Frankrig blæste nye vinde op over Europa. Og i tiden op til Treårskrigen havde de for alvor nået det danske rige.

Danmark til Ejderen:
I København var det særligt en gruppe af nationalliberale samfundsspidser, der krævede nye tider.

I spidsen stod Orla Lehmann, som var en af hovedkræfterne, da kongen blev tvunget til at opgive Enevælden og give landet en ny grundlov.

De nationalliberale stod fast på, at Danmark skulle gå til floden Ejderen - og hertugdømmet Slesvig forblive dansk. Holsten skulle til gengæld ikke længere være en del af det danske rige.
Landet i opløsning:
Nationalismen stod også stærkt i Slesvig-Holsten. For eksempel insisterede man på, at der skulle tales tysk, og ikke dansk, i de lokale stænderforsamlinger.

Samtidig blev tysk kultur og sang dyrket i stadig stigende grad. Og man fik sit eget flag.

Men Kongen ville ikke give efter for ønsket om selvstændighed - og optagelse i Det Tyske Forbund.Som modsvar dannede Slesvig-Holsten sin egen regering, og da den overtog kontrollen med de danske styrker i byen Rendsburg, var krigen en realitet.

Det første slag:
Efter en hurtig mobilisering af soldater fra Sjælland stod det første slag ved Bov den 9. april 1848. 10.000 danske soldater drev 7.000 slesvig-holstenske soldater på flugt.

Kort tid senere skiftede krigslykken. Det Tyske Forbund sendte styrker mod Danmark for at kæmpe på slesvig-holstensk side.

Og i Påsken 1848 tabte Danmark til en overlegen modstander ved Slesvig. Soldaterne forskansede sig ved Dybbøl og på Als - imens de tyske styrker gik over Kongeåen.

Stormagterne blander sig:
Læren var klar. Danmark kunne kun klare slesvig-holstenerne, hvis de ikke fik hjælp fra resten af Det Tyske forbund. Og til al held, var det også sådan, de europæiske stormagter havde det.

Rusland, Frankrig og England frygtede, at tyskerne ville få for stor magt, hvis Danmark blev løbet over ende.

Zaren pressede de tyske magthavere til at trække styrkerne ud af Danmark. Dernæst blev der indgået en våbenhvile. Men den holdt ikke længe - og i foråret 1849 startede kampene igen.

Udfaldet:
Et af de vigtigste slag stod ved Fredericia i juli måned.

Byen var belejret af tyske styrker, der havde vundet slag i første del af krigen. Størstedelen af byens civilbefolkning var blevet evakueret - og soldaterne i byen var under beskydning af fjendens artilleri.

Men det lykkedes den danske hær at samle styrker fra Helgenæs i Syd og Als i nord i Fredericia. De kom til byen med skib - og den 6. juli var 19.000 danske soldater klar til kamp mod godt 14.000 tyske.

Men selv om danskere var i overtal, vidste man, at det ville blive svært at slå tyskerne, der var beskyttet i befæstede stillinger.

Udfaldet startede klokken 01.00 den 6. juli. Kampene bølgede frem og tilbage i flere timer, men sidst på dagen fik de danske styrker overtaget. Da aftenen faldt på var de tyske stillinger indtaget - og fjenden drevet på flugt.

Den tabte fred:
Fire dage efter sejren i Fredericia blev der indgået en våbenhvile - men kampene fortsatte i 1850 - efter at stormagterne igen havde tvunget Det Tyske Forbund til at trække sine styrker tilbage fra Danmark.

Ved det afgørende slag ved Isted kunne de 30.000 danske soldater derfor sikre den afgørende sejr over 27.000 Slesvig-holstenerne.
Soldaterne vendte hjem til Købehavn som helte. Men mange mener, at Danmark så at sige "tabte freden". For det lykkedes ikke at bevare kontrollen over Slesvig-Holsten i mere end 14 år.

Danske tropper ankommer til København 1849

I 1864 var det tyskerne, der vandt - og tog magten hele vejen op til Kongeåen.

Krigen i 1864 blev udkæmpet mellem Danmark og på den anden side Preussen og Østrig, som kæmpede på vegne af Det tyske Forbund. Forbundet var en sammenslutning af tysktalende stater.

Krigen startede, fordi Danmark i november 1863 havde vedtaget Novemberforfatningen, i hvilken hertugdømmet Slesvig blev fuldt indlemmet i kongeriget Danmark frem for kun at være hertugdømme under den danske konge.

I Det tyske Forbund var der en stor frygt for, at indlemmelsen ville gå ud over det tysktalende mindretal i Slesvig. For at undgå en ’tvangsdanskning’ af f.eks. sproget – som allerede havde været under optræk i de foregående år i Slesvig og Holsten – erklærede
Det tyske Forbund Danmark krig. Krigen blev afgjort i kun to store slag: Slaget på Dybbøl Banke 18. april og Slaget om Als 29. juni.

Tilbagetoget fra Dannevirke

Efter Slaget om Als overgav Danmark sig og gav afkald på hertugdømmerne.
Den danske grænse blev herefter trukket helt oppe ved Kongeåen ved Kolding. Den nordlige del af Slesvig – området i dag kendt som Sønderjylland – blev først genforenet med Danmark i 1920.

1864 gav danskerne mindreværdskompleks!

»Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864, og de var præget af pessimisme, indadvendthed og forsigtighed. Man var nødt til at genopfinde sig selv som nation ovenpå nederlaget i 1864, hvor man ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat. Og det gjorde man ved at vende sig mod det nære, det lokale og trygge.«

 -Citatet stammer fra virksomhedshistoriker Mads Mordhorst fra Copenhagen Business School. Han forsker i såkaldt ’ nation branding’; det vil sige markedsføring af nationer.

Man kan måske undre sig over, hvad brandingforskere kan have at sige om krigen i 1864 og Danmarks nationale identitet. Men ifølge Mads Mordhorst befandt Danmark sig lige præcis i en slags ’branding-krise’ i årene efter krigen.

Mange opfatter i dag Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?

Den lille havfrue,  Janteloven. Kolonihavehuset,  Den grimme ælling....

Hvad har disse danske nationalsymboler til fælles?

De kigger alle sammen nedad, indad og væk fra den store verden udenfor. 

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor dyrker vi danskere det lille, det nære, det uambitiøse? Hvorfra stammer denne ydmyge selvopfattelse?

De to Slesvigske kriges betydning for Danmark
Perioden fra 1848 til 1864 fik enorm betydning for Danmark de følgende 70 år.
Vi fik den første grundlov i 1848 og oplevede efter 1. slesvigske krig en brusende sejrsstemning hvorunder nationalroman-
tikken blomstrede. At vi reelt intet fik ud af tre-årskrigen betød mindre.
Derefter blev vi i 1864 at blive belært om vore åbenbare militære og storpolitiske begrænsninger. Ikke alene mistede vi
hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, men vi måtte også se en stor del at vore landsmænd blive tyske og se Sønderjylland blive en tysk provins.
For Sønderjyderne fik 1864 en helt speciel betydning. De måtte lægge ryg til tysk overherre dømme, finde sig i en tvungen
germanisering af samfundet og fornægtelse af alt dansk.

1864 fik ikke alene meget stor betydning for vor forsvarspolitik men også vore udenrigspolitiske overvejelser, ikke mindst
opfattelsen af Tyskland som nabo og potentiel fjende. Hele spørgsmålet om forsvarssagen, Københavns befæstning og
neutralitetspolitikken op til første verdenskrig, var i høj grad præget af 1864. 1864 har formentlig udgjort en stor del af vor nationale selvforståelse helt op til i dag.

Krigen havde fuldstændig ændret forestillingen om, hvad Danmark var og kunne: Før 1864 tog danskerne for givet, var i samme liga som store nationer som Prøjsen og Østrig. Men efter blot fem måneders krig og to større slag ved henholdsvis Dybbøl og Als, havde Danmark mistede tusindvis af soldater og var på afgrundens rand.

Efter nederlaget var danskerne derfor nødt til at tage deres forståelse af at være danskere op til revurdering, for det Danmark de havde troet på, havde svigtet. De nationale ikoner man havde støttet sig til før krigen, havde lidt et knæk, så landet ikke længere havde nogen helteskikkelser.

»Man manglede et eller andet til at udtrykke en dansk stolthed og selvhævdelse; nogle materialiseringer igennem hvilke man kunne få udtrykt sit identitetsbehov: ’Det skal ikke være dansk på dén måde, men på dén måde’,« forklarer Mads Mordhorst.

Denne identitetskrise handlede netop om Danmarks brand. For brands handler om fællesskaber og identitet; hvordan man som individ positionerer sig i forhold til et fællesskab – i dette tilfælde det nationale.

Hvad udad tabes, skal indad vindes....

Krigen i 1864 reducerede Danmark til en småstat i en stor, farlig verden. Det betød, at alle ambitioner om at spille op overfor stormagterne måtte skrottes. Nu måtte man finde noget mere jordnært at beskæftige sig med. Og det gjorde danskerne i dén grad.

Vendingen ’Hvad udad tabes skal indad vindes’ blev en slags nationalt motto. Det betød, at når nu man ikke kunne vinde krige mod udlandet, måtte man i stedet se indad og tilbage i historien, og koncentrere sig om at opbygge landet og "genopfinde" os selv.

Efter 1864 var store ambitioner og højtflyvende drømme som nævnt gået af mode i Danmark. I stedet kom der fokus på det nære og folkelige. Man distancerede sig fra det farlige udland ved at skabe en såkaldt modfortælling; ved at iscenesætte Danmark i kontrast til, hvordan man gjorde i andre lande.

Mens man i lande som England og Tyskland satsede på industrien, gik vi Danmark tilbage til landbruget. Det kom til at handle om "småt er godt" (småt, lokalt, historisk, dansk landsbrug).

Småt er godt-tankegangen blev så dominerende i dansk selvbevidsthed, at den blev en national myte; en fortælling som danskerne forstod sig selv ud fra. 

Så når man snakker om det lille, fredelige eventyrland Danmark, tænker de fleste nok på Den lille havfrue og kolonihavehus-kulturen, før de tænker på krigen i 1864, for det er i højere grad sådanne symboler, der udtrykker Danmarks brand. Danskerne har med andre ord glemt, hvor deres selvforståelse kommer fra.

KILDER:

TREÅRSKRIGEN 1848-1850  (lydfortællinger)-KLIK OG LYT:
Slaget ved Fredericia -del I
http://www.youtube.com/watch?v=5XgviFBsQuw

Slaget ved Fredericia -del II
http://www.youtube.com/watch?v=LyvstM4FQtE

Slaget ved Fredericia - del III
http://www.youtube.com/watch?v=L3IAjG4D4Og

Den anden slesvigske krig i 1864:

:

”

"Skøn er døden, som I fik, ingen skønnere der findes”. Sådan formulerer digteren H. P. Holst det i sangen: ”Slumrer sødt i Slesvigs jord” – i patetisk ekstase over 3-årskrigens afslutning med slaget på Isted Hede – 24. juli 1850.

Helt anderledes lyder det i 1864, da dansk selvsving udløste en af de største katastrofer i vores historie: ”Soldaternes ekskrementer, hestemøg, køkkenaffald, afskudte legemsdele og indvolde fra mennesker og dyr, der hver dag sprængtes i alle retninger og ikke altid blev ryddet af vejen, blandedes i et ugudeligt søle…” Sådan formuleres det af historikeren og journalisten, Tom Buk-Swienty i hans nyudkomne bog: ”Slagtebænk Dybbøl”.

Forfatter og historiker Tom Buk-Swienty:
 1864 - Dommedag Als og Slagtebænk Dybbøl...


RELEVANTE LINKS:

http://www.historiedysten.dk/Deslesvigskekrige.aspx

http://www.dr.dk/skole/Historie/1864/Hvorfor_krig/

http://www.emu.dk/gsk/fag/his/historie-kanon/dybboel.html

http://www.historiefaget.dk/emner/danmarks-graenser/helstaten/

http://www.historiefaget.dk/emner/danmarks-graenser/treaarskrigen/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/istedloeven/

http://www.historiefaget.dk/emner/danmarks-graenser/otto-von-bismarck/

http://www.historiefaget.dk/emner/danmarks-graenser/stormen-paa-dybboel-1864/

http://www.sdj-historie.dk/

http://1864.dk/

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/5599:Kirke---tro--Et-nederlag-med-historisk-raekkevidde

http://www.historiefaget.dk/emner/danmarks-graenser/genforeningen-1920/

http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article2018830.ece


SPØRGSMÅL:
1. Hvad var baggrunden for konflikten mellem Danmark og de sønderjyske hertugdømmer i 1848?

2. Hvilket forbund var Holsten og ikke Slesvig en del af?

3. Hvilken dansk konge underskrev grundloven?

4. Hvad hed de tre problematiske hertugdømmer i Sønderjylland?

5. Hvad gik "helstatspolitikken" egentlig ud på?

6. Hvad gik "Ejder-politikken" egentlig ud på?

7.Hvornår foregik Treårskrigen?

8.Hvilken fæstning blev overtaget af de slesvig-holstenske oprørere i marts 1848?

9.Hvad skete der ved Fredericia i juli 1849?

10.Hvilken berømt dansk general faldt under slaget om Fredericia?

11.Hvor blev de danske tropper fejret efter sejren i Fredericia?

12.Hvad hed det berømte slag, der fandt sted 25. juli 1850?

13.Hvordan endte slaget ved Isted?

14. Hvad er Isted-løven og hvilken symbolsk betydning har den fået?

15. Hvilken berømt dansk sang blev skrevet under Treårskrigen?

16. Hvordan blev afslutningen på Treårskrigen betragtet i Danmark? Som en sejr? som et nederlag?

17.  Treårskrigen havde dog ikke løst konflikten mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Der brød en ny krig ud nogle år senere, men hvornår var det? (hvilket årstal?)

18. Både under treårskrigen og i 1864 fik den slesvig-holstenske oprørshær hjælp udefra, men af hvem?

19. Hvad hed den preussiske (tyske) kansler, som var kendt under navnet "Jernkansleren"?

20. Hvad var og hvilken betydning havde Dannevirke?

21.Hvad skete der ved Dybbøl 18.april 1864?

22. Hvor trak danskerne sig tilbage til efter slaget ved Dybbøl?

23. I hvilket berømt søslag deltog fregatten Jylland i maj 1864?

24. Hvad blev resultatet af freden, der blev underskrevet i oktober 1864?

25. Cirka hvor stor en del af sit landområde mistede Danmark i 1864?

26. Cirka hvor stor en del af sin befolkning mistede Danmark i 1864?

27. Hvor gik den danske grænse nu til?