Gå videre til hovedindholdet

DANSK-TEMA: NOVELLER

Hvad er en novelle?


  • Kort afsluttet prosafortælling
  • En kort énstrenget handling
  • Få personer i en bestemt situation
  • Kort tidsforløb
  • Afgrænset sted



Novelle (italiensk novellanyhed) betegner en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i karakterernes liv (i opposition til fx romanen der både kan omhandle tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den oftest inden for et begrænset stykke tid, dvs. ikke over flere dage.
En novelle er tit i/kan starte i det der hedder in media res - lige på og hårdt. En novelle skrives derudover enten i 1. person (jeg) eller 3. person (han, hun)
Novellen kan publiceres enkeltstående i magasiner, men der kan også samles flere af dem i bogform, som kaldes novellesamlinger.
I dansk litteratur hører korte fortællinger som Sildig Opvaagnen (trekantdrama fra 1828) af St. St. Blicher til blandt de klassiske noveller. I nyere tid bliver novellegenren brugt af forfattere som Jan Sonnergaard (f. 1963) og Helle Helle (f. 1965).
Når tekster har noget til fælles, tilhører de samme genre. De ting, teksterne til fælles, kaldes genrenormerne, og de bestemmer, hvad det er for en tekst, vi har med at gøre, eller hvilken genre vi taler om.

Der findes rigtige mange forskellige noveller:
fantastiske fortællinger, socialrealisme,
gysere, krimi, science fiction…

Men fælles for mange noveller er:



  • novellen har en kortere fortælling
  • den har kun ét handlingsforløb
  • den strækker sig oftest over få dage.
  • i novellen er der en situation eller en begivenhed (noget der sker), der er i fokus
  • det, der sker, forandrer personens eller personernes liv eller vender ting på hovedet
  • der kan også ”ske ingenting”, men så skal man kigge efter, hvorfor der ikke sker noget
  • novellen kan handle om ét bestemt problem for mennesker
  • BERØMTE NOVELLE-FORFATTERE: DE GOÈ GAMLE: BS INGEMANN B.S. Ingemann

  • Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) er mest af alt kendt for sine salmer og historiske romaner. Han var en meget produktiv forfatter, og skrev gennem hele sit voksne liv. B.S. Ingemann levede i en brydningstid, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved alt fra kongemagten til den kristne tro. Han oplevede selv Bombardementet af København i 1807, Napoleonskrigenes hærgen og Treårskrigen 1848-50. På trods af de mange frygtelige oplevelser, er hans forfatterskab præget af en ukuelig tro på Gud og det gode i mennesket. 

    Det kan siges, at B.S.Ingemann var essensen af den danske guldalder. Hans historiske romaner handler om middelalderens konger og helte, mens hans salmer og digte handler om Guds og verdens skønhed. I flæng kan nævnes I Østen stiger solen op og Dejlig er jorden. Både romanerne og salmerne gjorde ham umådeligt populær i hans samtid.

    En mindre anerkendt, og kendt, side af B.S.Ingemann var hans hang til at skrive noveller og kortprosa i den fantastiske genre. Selv betragtede han dem som et åndehul mellem de store, og krævende produktioner. Alligevel bærer de intet præg af venstrehåndsarbejde, og afslører en lidt anden side af B.S.Ingemann. Hans tro på det åndelige er intakt, men i disse fortællinger er der også givet plads til en undren og tænken over det dobbelte i mennesket. Disse fortællinger bliver aldrig hyggelige. Tværtimod dvæler de ved utilpassede personer, der som oftest får som de fortjener. Noveller i udvalg er Den Levende Døde, Varulven og Glasskabet.

    Ingemanns fantastisk blev ikke vel modtaget af hans samtid, og hans værste kritikere skød ham i skoene, at novellerne sjældent gav en entydig forklaring på begivenhederne. Billedet af Ingemann som en anderledes skribent passede meget dårligt med guldalderlitteraturens direkte og positive stil. Senere er Ingemanns noveller dog blevet taget anderledes alvorligt, og interessen har især kredset om den uforståelige og tvedelte menneskenatur.
  • OG NU TIL DEN STORE INTELLIGENSPRØVE:-)         
  • SKRIV ET RESUMÈ/REFERAT (med farvede understregninger) AF OVENSTÅENDE TEKST! - OG NÅR DU ER FÆRDIG SKAL DU AFLEVERE DEN I EN FYSISK KOPI TIL MIG, EN SKAL LÆGGES OP I SAMLEMAPPEN DANSK PÅ ELEV-INTRA OG EN SKAL SENDES TIL MIG I EN MAIL (TIL lars.bruun@gmail.com) SOM VEDHÆFTET WORD-DOKUMENT! -HUSK NU -KUN FORNUFTIGE BEVARELSER, IK´!!:-) HUSK AT DET TÆLLER MED TIL KARAKTER-GIVNING, Hmm Hmm...:-)
  • SPILLE-REGLER: I FÅR ÉN DVS 1 DOBBELT-LEKTION TIL AT ARBEJDE MED DET HERHENNE . DERPÅ MÅ I BRUGE FRIKVARTERER ELLER FRITID PÅ RESTEN. DET MÅ PÅ INGEN MÅDE GÅ UD OVER ANDRE TIMER ELLER ANDEN UNDERVISNING. DER GIVES HELLER INGEN ØVRIG TID I MINE FAG UDOVER DEN OMTALTE DOBBELT-LEKTION. DEADLINE FOR AFLEVERING ER SENEST 6-7 DAGE EFTER DENNE TEKST ER BLEVET VIST FORAN SNOTRA-NETS REDAKTION. 
  • BS INGEMANN
  • NB: DENNE LILLE TEST  VIL OGSÅ INDGÅ I BEDØMMELSEN AF -HVEM ??? DER SKAL VARETAGE HVILKE VIGTIGE POSTER... ( LAY-OUT/FOTO?, FASTE SKRIBENTER/KRONIKØRER?, TEGNERE/ANIMATØRER?, VISUELLE ARTISTER? GENEREL JOURNALISTIK?, MUSIK/FILM-ANMELDER? UGENS /MÅNEDENS KOMMENTAR?MEDANSVARSHAVENDE REDAKTØR??? CATERING?????  - ELLER MÅSKE BARE GØRE DIG FORTJENT TIL AT BLIVE HØRT OG FÅ DINE ØNSKER/FORSLAG OPFYLDT!  - HVORDAN NETOP DIT TALENT OGSÅ KAN KOMME PÅ BANEN?)

Definition: Hvad er en novelle?
Skrives af forfattere. En kort historie (ca. 2-7 sider).  Kan ligne virkeligheden, men er opdigtet (= fiktion). Handler kun om én ting/ ét handlingsforløb. Man kender personerne fra starten. Der findes forskellige former for noveller bl.a. traditionelle noveller, novelletter og trivialnoveller.
Traditionelle noveller:


  • Slutningen er ofte overraskende.
  • Det er tit et seriøst/aktuelt emne, der sætter tanker i gang hos læseren.
  • Indeholder motiv, følelser og runde personbeskrivelser.
  • Findes i novellesamlinger.

    Novellette: Er som en traditionel novelle, men bare kortere (1-2 sider)
    Trivialnoveller:

    • Ligner virkeligheden, men er overfladisk.
    • Man kan gætte slutningen fra starten.
    • De handler ofte om kærlighed.
    • Emnet behandles PLAT:
      F.eks. med floskler ("Hun så ind i hans brune øjne") - Eller flad personbeskrivelse.
    • Er ofte delt ind på denne måde:
      a: Problemerne opstår.
      b: Problemerne bliver værre og topper.
      c: Problemerne løses uden dybdegående forklaringer og ofte på en urealistisk måde.
      d: De lever lykkeligt til deres dages ende...
    • Findes ofte i ugeblade.
    HVORDAN ANALYSERER MAN EN NOVELLE?

    1. Titel og forfatter?(Kender du noget til forfatteren? Søg evt. oplysninger om ham/hende!)
    2. Hvilken type novelle er det?(Se definitionen! Hvor er den fundet?)
    3. Hvornår er novellen skrevet?
    4. Handling?(Giv et referat med dine egne ord! Kronologisk? Springende i tid? Flash back?)
    5. Sæt handlingen ind i BERETTERMODELLEN:
      a: Anslag (fortællingens begyndelse - appetitvækker)
      b: Præsentation (Præsentation af personer, problemer o.a.)
      c: Uddybning af problemet (Hvem er gode? Onde? Forholdet mellem personerne? osv.)
      d: Point of no return (Konflikten må gå sin gang. Der er ingen vej tilbage)
      e: Konfliktoptrapning (Højdepunkt)
      f: Konfliktløsning (Hvordan løses problemerne?)
      g: Udtoning (Slutning)
      (Skriv derefter noget interessant om de forskellige faser! Hvor starter og slutter de?
      Hvor er det mest spændende? Realistisk? Relevant? Osv. osv.)
    6. Hvordan er novellen udformet?(Hvis det er en trivialnovelle, så se de 4 faser i definitionen!)
    7. Analyse af tekstens problemer:
      Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne? 
    8. Tid?(Historisk tid? Hvor lang tid strækker handlingen sig over?)
    9. Sted?(Hvor foregår handlingen?)
    10. Miljøkarakteristik?(Bolig? Mennesker? Samfund?)
    11. Personkarakteristik?(Hoved- og bipersoner? Statister? Alder? Udseende? Job?
      Væremåde? Holdninger? Selvopfattelse? Din opfattelse
      af personen? O.a.)
    12. Følg hovedpersonen! Gør sådan: Find 5-25 steder hvor personen nævnes! (Måske står der NAVN, HAN, HUN eller JEG?!) Hvert sted skal du undersøge dette: Hvor er personen? Hvem er personen sammen med? Hvad foretager personen sig? Hvordan har personen det? (følelser?) Begrund! Hvad vil personen foretage sig om lidt? Skriv sidetal for hvert sted du undersøger!
      Lav et skema over oplysningerne!
    13. Fortællersynsvinkel?(Jeg - fortæller? Alvidende fortæller? Indre? Ydre?)
    14. Hovedtema?(Hvad er det vigtigste novellen handler om?)
    15. Sidetemaer?(Hvad handler det også om?)
    16. Sproglige virkemidler?(Tillægsord? Metaforer? Ironi?  Slang? Floskler? O.a?)
    17. Hvilke følelser kommer frem i novellen?
    18. Hensigt?(Hvad er forfatterens budskab? Hvilke personer/handlinger/følelser
      repræsenterer positive værdier? Negative?)
    19. Spænding? I en novelle udløses spændingen lidt ad gangen, og meget ofte først til sidst. Gør rede for spændingen i denne novelle og lav sidehenvisninger!
    20. Hvad er din vurdering af novellen?
    21. Fortolkning/perspektivering?(Modsætninger? Begreber? Hvilke tanker sætter
      novellen i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt
      om emnet før? Hvad er din mening?)

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore