Gå videre til hovedindholdet

HERMAN BANG: Den sidste balkjole -

TIL 9B - JERES LINKS TIL JERES BLOG/ANALYSE KAN SKRIVES I KOMMENTATORBOKSEN NEDENUNDER:-)
HERMAN BANG: DEN SIDSTE BALKJOLE


Den sidste balkjole er en novelle skrevet i 1887 af den danske forfatter Herman Bang. Den handler om en familie bestående af en mor og hendes to døtre, Emma og Antonie. De har det godt og laver ikke meget, udover at betragte byens folk køre forbi deres vindue. I starten af teksten bliver der fortalt at egnen næsten er uddød siden pastor Wibergs tog derfra, og at der ikke var blevet danset på et rigtigt bal i de sidste par år, men der bliver hurtigt tilføjet at ”De sidste par år” egentlig var otte-ti. Herefter følger en beskrivelse af årets gang for de tre kvinder. De har meget få opgaver i løbet af året, og de bruger størstedelen af deres tid på at tale om de mennesker der går forbi deres vindue. De beskriver den forgangne tid som en god tid. Dengang pigerne var studenter og der var mange baller, skovture og andre gode ting. Der bliver beskrevet en periode i præstegårdens baghave hvor en kærlighedsaffære finder sted, og eftersom at Emma bliver meget bevæget da hun får at vide at præstesønnen er blevet forlovet med en pige af en god familie, må man konkludere at Emma og præstesønnen havde haft et forhold. Efter at Emmas forhold var gået i vasken handlede alt om Antonie. Alle familiens penge gik til hende, og al snak foregik også omkring hende. Nu var det hende der skulle få hus og hjem, og hende moderen skulle bo hos. Emma skulle bare være husbestyrerinde og lærerinde for mindre børn. Hun skulle ikke bo hos Antonie, for ingen mand ville gifte sig med hele familien. Flere år går med at Antonie får al opmærksomhed. Men årene går hurtigt og pludselig er det 26 år siden at de tre kvinder flyttede ind i det hus hvor de nu bor. Da de flyttede ind var Emma og Antonie henholdsvis 8 og 4 år. Det vil sige at de i historiens nutid er 34 og 30 år. Endelig en dag kommer doktorens frue forbi, og hun snakkede om alt andet end ballet. Da hun skal til at gå, kommer hun i tanke om, at hun jo egentlig ville spørge Antonie, om hun havde lyst til at se på, at de unge dansede og tilføjer, at Antonie og hende selv jo nok var for gamle til at danse. Historien slutter med, at Antonie, uforstående, ser på sin balkjole og græder bitre tårer over, at hendes ungdom er forbi.


HERMAN BANG: DEN SIDSTE BALKJOLE - 2 eksempler (find flere links i kommentarboksen:-)





Den sidste balkjole

Af Emily Sorhaindo

Resume:
Den sidste balkjole handler om to søstre, Emma og Antonie. Emma og Antonie er i trediverne, og skulle snart til at finde en mand som kunne forsørge dem, så de ikke ville blive til en pebermø. Emma havde i noget tid været forelsket i Otto, men da hun fandt ud af at han var blevet forlovet med en anden blev hun knust. Efter det, var Emma og Antonies mor kun interesseret i at finde en mand til Antonie, fordi hun var den yngste og det var hende der nu havde den største chance for ikke at blive en pebermø.
Antonie havde syet en kjole til sig selv, fordi hun skulle til bal, og der havde hun måske en chance for at finde en mand. Hun undrede sig lidt over hvorfor hun ikke var blevet inviteret.
Hun havde glædet sig rigtig meget, men da hun kom derhen fik hun af vide at hun alle de ting hun ikke måtte, og en af den var at danse. Hun var blevet for gammel til det.
Antonie blev skuffet. I stedet skulle hun hele aftenen bare sidde og se på.  

Personkarakteristik:
Emma: Emma er 34 år, og storesøster til Antonie.
Antonie: Antonie er 30 år, og lillesøster til Emma.

Kvindesyn:
Den gang måtte kvinderne ikke gøre noget. Det var mændene der skulle arbejde og tjene pengene til familien, og det var kvinderne der skulle være hjemme og tage sig af huset og børnene. Hvis man på et tidspunkt fik gæster på besøg skulle kvinderne også bare sidde og se fine ud. Derfor var det utrolig vigtig for en kvinde at finde en mand.

Miljø:
Noget af novellen foregår ude på landet, men nogle få naboer. De har en stor have med en masse træer, blomster og bede. De boede ud til en vej og en masse marker hvor der også var nogen møller.

Komposition:Novellen er skrevet i in medias res. Den er skrevet i både nutid og datid. Der er også nogen gange hvor de beskriver de tidlige år i byen. 

Tid/sted:Historien foregår i slutningen af 1800-tallet. Og den finder sted på en uddød egn, med marker og få huse omkring.

Sprog:I novellen er sproget meget gammeldags. Det er skrevet delvist i nutid og delvist i datid.


Tema/Budskab:Jeg ville nok sige at temaet i novellen var håb om kærlighed.
Budskabet i novellen ville jeg sige er at man skal leve livet inden du bliver for gammel til at gøre de ting du gerne vil.

PERNILLE:

Titel
Den sidste balkjole

Forfatter
Herman Bang. Herman Bang blev født i 1857 og døde i 1912. Han var en dansk journalist, forfatter og kritiker.

Udgivelsesår
1887

Synsvinkel
Historien er fortalt i 3-persons fortæller

Genre
Historien er en novelle, da den er kort, og foregår over kort tid. Til gengæld indeholder den nogle flashbacks, der fortæller om fortiden. En novelle har ofte et enstrenget handlingsforløb, og handler en få personer, hvilket også er tilfældet i denne historie.

Resumé
Historien handler om en mor og hendes to døtre. De venter på at der igen skal komme et bal i deres landsby. Sammen syr de en balkjole, der ligger klar til Antonie, men årene  går, og der kommer ikke noget bal. En sommer besøger de to døtre, Emma og Antonie, fru Wiberg på præstegården, der er rigtig glad, fordi hendes søn, Otto, er blevet forlovet. På vejen hjem begynder Emma at græde og fortæller Antonie, at de ikke skal fortælle nyheden til deres mor.Emma og Otto har haft et slags forhold til hinanden, men da Otto bliver gift med konsulens datter, er alt håb ude for at Emma nogensinde bliver gift. Antonie forstår det ikke. Efter den episode drejer alt sig kun om Antonie og ballet. Årene går, og en dag kommer doktorfruen på besøg, og Antonie venter på en invitation. Lige før hun går, bliver Antonie inviteret, men ikke som gæst, men som anstandsdame. Der går det op for Antonie, at tiden er løbet fra hende. Hun går ind i værelset, hvor kjolen ligger på sengen, og begynder at græde, fordi hun har spildt sin ungdom.

Personkarakteristik
Emma
I den her historie er Emma 34 år. Hun har ikke nogen mand, så hun er en pebermø. Hun har haft et slags forhold til præstesønnen Otto, men da Otto bliver gift med konsulens datter, er alt håb ude for Emma.
I 1800-tallet skulle man være gift før man blev 30, ellers var man en såkaldt pebermø. Kvinderne arbejdede ikke selv, og de skulle have en mand til at forsørge dem.

Antonie
I denne historie er Antonie 30 år og er lillesøster til Emma. Hun er 30 år, så for hende er det sidste chance for at finde en mand. Selv da hun er 30 år, bliver hun beskrevet som ”den lille”.

Miljø
Novellen foregår i Danmark ude på landet. Der er en masse marker og en mølle, og det lyder som et hyggeligt og idyllisk sted.

Kvindesyn
I 1800-tallet så man meget ned på kvinder. Man mente ikke at de kunne noget. De kunne næsten ikke få nogle jobs, og de få jobs de rent faktisk kunne få, krævede ikke særlig meget, for mere troede man ikke at de kunne.
Kvinder skulle bare passe hjemmet og se yndige og fine ud. Det var deres rolle. De gjorde det der blev forventet af dem, og det som samfundet forventede af dem. De fleste kvinder fandt sig i det, og gjorde ikke noget for at forhindre det.

Det er meget modsat, af sådan som det er i dag. I dag ville kvinder ikke finde sig at blive undertrykt og behandlet på den måde. Kvinder og mænd er i dag næsten ligestillede, men det er stadig oftest mændene der tjener flest penge og får de højest placerede stillinger.

Miljø/arv
I den her historie ser man at det er arven der betyder noget. Det er på grund af arven, at Emma ikke bliver gift med Otto.

Virkemidler
Historien starter in medias res. 

Sprog
Herman Bangs skrivestil er impressionistisk, det vil sige at hans tekster har meget fokus på detaljerne og er meget beskrivende. Han havde ofte fokus på kvinderne, også kaldet ”De stille eksistenser”, og han var rigtig god til at sætte sig ind i kvindernes tankegang.
Novellen er skrevet i skiftevis nutid og datid og indeholder nogle gang flashbacks.

Tema
Et af temaerne i denne novelle er hvordan samfund og økonomi undertrykker kvinder, og giver dem et afhængighedsforhold af en mand. Uden mand er deres liv praktisk talt ovre.

Budskab


Et af budskaberne i denne tekst er, at man skal gribe chancen mens man har den. Man skal hverken leve i fortiden eller i fremtiden, men i nuet. Desuden skal man slev handle, og ikke bare kigge passivt til. Man må gøre noget, og lade være med at regne med, at alting bare kommer til en.





Kommentarer

  1. https://plus.google.com/u/0/100854791465970844222/posts?partnerid=gplp0

    SvarSlet
  2. http://sasjasskoleliv.blogspot.dk/2014/02/analyse-af-den-sidste-balkjole.html

    SvarSlet
  3. https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2523507732171292790#allposts/postNum=0

    SvarSlet
  4. https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=223466891406937056#editor/target=post;postID=5800466371856242954;onPublishedMenu=allposts;onClosedMenu=allposts;postNum=0;src=postname

    SvarSlet
  5. https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2765923925996092721#editor/target=post;postID=3085606569246071524;onPublishedMenu=allposts;onClosedMenu=allposts;postNum=0;src=postname

    SvarSlet
  6. http://duussemand.blogspot.dk/

    SvarSlet
  7. Emilys analyse: http://skole-pigen.blogspot.dk/2014/02/den-sidste-balkjole.html

    SvarSlet
  8. Pernilles analyse: http://skole-pigen.blogspot.dk/2014/02/analyse-af-den-sidste-balkjole.html

    SvarSlet
  9. http://evaaas-blog.blogspot.dk/2014/02/analyse-den-sidste-balkjole.html

    SvarSlet
  10. http://carolinevpetersen.blogspot.dk/

    SvarSlet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. http://emiljensen.blogspot.dk/2014/02/analyse-af-den-sidste-balkjole.html

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore