Gå videre til hovedindholdet

INDTRYK FRA "POLITIKER FOR EN DAG"



Laurids Friis Hansen:

1. Hvad er demokrati?
Demokrati er når en fællesgruppe kan bestemme sammen. I stedet for at en konge bestemmer det hele, kan folket også blive hørt.
Det betyder at der er mulighed for at selv de "laveste" indbyggere også kan udtale sig og deres meninger bliver hørt.

2. Hvad er forudsætningerne for demokrati?
Man skal høre på hinanden, og alle skal have lov til at sige deres mening.

3. Hvorfor skal vi have demokrati?
Vi skal have demokrati fordi at når alle kan blive hørt, får folk også lyst til at sige noget, og prøve på at ændre noget for samfundet. Det vil også gøre det lettere for samfundet at sikre at flere mennesker får det godt.

Emil Jensen: 

1. Hvad er demokrati?
Demokrati er når alle får lov til at sige deres mening, og når det ikke kun er én person der styrer og bestemmer alt.
Når der er demokrati får alle lov til at sige deres mening, og så bliver lovene besluttet ud fra flertallet.

2. Hvad er forudsætningerne for demokrati?
Forudsætningerne for demokrati er at ALLE lytter på hinandens meninger og holdninger. Alle skal have lov til at sige deres ærlige mening, og der skal som sagt ikke være én der bestemmer det hele.

3. Hvorfor skal vi have demokrati?
Så alle for sagt deres mening, og føler de bliver hørt. På den måde får borgene også mulighed for at få lave eller ændret nogle love, så de lever på den bedst mulige måde.


Emma Janvit:
1: Demokrati er når mennesker diskuterer ting. Det er når alle får lov at sige deres mening, og der så er nogle der hører på dem. I Danmark har vi demokrati på den måde at alle mennesker får lov til at vælge hvem der skal have den endelige
beslutning.
2: At man lytter til hvad andre har at sige, der er flere der bestemmer ting, og ikke kun en, at man snakker sammen så man kommer i enighed.
3: Vi skal have demokrati fordi at alle folk har meninger. Det er ikke fair at der er en person som bestemmer alting i Danmark. Man burde få lov til at være med til at vælge hvordan man lever. Mennesker vil ikke de samme ting, men der går man så på kompromis. Uden demokrati ville Danmark sikkert være i krig fordi at alle ville bestemme det hele.

I det politiske spil skal der tages mange hensyn og man skal være villig til indgå kompromisser  en gang i mellem.
Pernille Laursen:
Demokrati er en måde at sørge for, at alle får sagt deres mening. I stedet for at det kun er én person, der bestemmer, bliver der stemt om tingene og diskuteret om tingene, så alle har noget at sige.
- Hvis demokrati skal fungere, skal man have lov til at fortælle sine tanker og meninger, uden man bliver set ned på. Man skal vide havd det er man taler om og have sat sig ind i tingene. Desuden skal der være hemmelige afstemninger, så man stemmer det, man selv mener, og ikke det som ens mand, kone eller bedste ven mener.
- Vi skal have demokrati, så alle har noget at få sagt. Det er ikke alle steder, det fungerer lige godt, men der hvor det gør, er det meget rarere at være. Her går man på kompromis, så der ikke er nogen, der har det helt forfærdeligt. Det er en måde at sørge for at de fleste har det godt.


9B erfarede meget hurtigt at poltisk arbejde er  hektisk og stressende...

Frida Petersen:
Demokrati betyder at vi alle har lov til at sige vores mening og komme med vores bud hvad der kunne være anderledes. Altså der er ikke kun en som bestemmer hvad der skal ske, det er noget man diskuterer og så på den måde komme frem til en løsning.
 valgene skal være fri og retfærdige, altså at alle borgerne kan stemme som de har lyst,borgerne skal også have ret til at sige deres mening.
 Fordi det er vigtigt at alle har det lige godt i deres land og kan få lov til at fortælle hvad de syntes der kan gøres bedre, så det ikke kun er en person der bestemmer. Det ville slet ikke fungere hvis der ikke var demokrati. Folk ville blive sure, da folk jo gerne ville siger hvad de synes kunne ændres osv.


Lovforslag skal til altid til behandling op til flere gange...

Sasja Kau : 
1.Demokrati er et slags fælleskab hvor at alle har ret til at komme med deres meninger og forslag. Folk stemmer så, men fordi alle ikke kan nå at tale, har folk valgt partier som taler for en større gruppe mennesker. På den måde kan alle blive hørt med hvad de har af meninger.

2.For at det kan være demokrati skal der være nogle bestemte ting, det kunne være at alle skulle have ret til at få de informationer der er, have lov til at tale frit og ikke blive påvirket af andre, for at det ikke sker, er der også hemmelig afstemning så ingen kan snyde eller blive påvirket af andre.

3.Hvis folk bliver uenige om noget er det godt med demokrati så man kan komme frem til noget uden at det går galt, for hvis der ikke var demokrati ville en bare sige at det skulle være sådan og så gøre det, mens andre ville mene noget og gøre det. Det er med til at holde alle lige med de samme forhold. 

Ledelsen fra de forskellige partier evaluerer undervejs...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore