Hvordan analyserer man noveller og romaner?
Der findes ikke en bestemt rækkefølge i en analyse, og tekster lægger vægt på forskellige ting. Én tekst har måske personrelationerne i centrum, mens en anden tekst har en upålidelig fortæller, hvor fortællerrollen derfor kommer i fokus. Nå, begynd nu på analyselisten. Ja, ja, jeg skal nok:
Eksempler: Opråb. Husk, at der i dine vigtigste analysedele skal være eksempler med side- og linjehenvisning. Det er ikke nok at skrive: Det er klart, at hovedpersonen er manio-depressiv, og hans bror hader ham. Hvordan kan du se det? Giv altid eksempler på dine vigtigste analyser. Det giver en dybere analyse, og får dig videre end de 2 sider, som du plejer at skrive.
Hvorfor: Gå i dybden. Det er ikke nok at skrive: Der bruges meget ironi i teksten, og fortælleren bruger typisk arbejdersprog fra 1960’ernes Nørrebro. Hvad skal det bruges til? Hvorfor er der brugt ironi? Hvem ironiserer fortælleren over? Hvorfor er vi i arbejderkvarterene på Nørrebro i 1960’erne? Har det noget at gøre med den blide hovedpersons kamp mod et brutalt miljø, hvor tæsk er en del af dagligdagen? Skriv det!!!
Præsentation af teksten: En god begyndelse er en kort præsentation. Titel, forfatter, udgivelsesår, evt. fra hvilken novellesamling. Noveller og romaner er epik, men nævn hellere den episke hovedgenre: er det roman, novelle, eventyr, sagn osv.
I begyndelsen kan man kort også vise, hvilken stilart teksten er del af. Er det fx en tekst fra romantikken eller har den naturalistiske træk?
Enkelte noter om forfatteren kan også nævnes i præsentationen, men ikke nødvendigvis.
Referat: Gengivelse af de vigtigste hovedpunkter i teksten. Skal skrives kort og uden personlige holdninger og vurderinger.
Personkarakteristik: Ofte en meget vigtig del af en analyse. Man kan analysere personen gennem ydre kendetegn (alder, udseende, påklædning, erhverv, økonomisk situation, rolle i familien) og indre kendetegn (følelser, karakteregenskaber, livsværdier, fortid, adfærd). Man kan også karakterisere personen ved at se på hans/hendes relationer til andre mennesker (eller dyr , ting og steder. Personen kan fx have et specielt forhold til penge, som kan være med til at åbne tekstens mening op).
Personens udvikling kan også være vigtig. Er der fx et klimaks eller et sammenbrud i personens liv? Der kan også bruges kontrastpersoneri en tekst for at hovedpersonens karaktertræk træder ekstra tydelig frem. Kontrastpersonen er markant anderledes i forhold til hovedpersonen. Fx er storebroderen Hugo en slags kontrastperson til David i Rend mig i traditionerne.
Miljø: Miljøet er ofte vigtigt. Miljøet er det sted eller steder, hvor de vigtigste begivenheder foregår. Miljø og personkarakteristik hænger ofte tydeligt sammen, så prøv at sammenkæde dem.
Miljøbeskrivelser kan altså indirekte fortælle noget om tekstens personer, men også opbygge en særlig følelsesmæssig stemning. Tænk blot på gysergenren. Når man ser på den følelsesmæssige stemning kan man lede efter plus- og minusord i teksten.
Miljøet kan også fortælle om, hvad der sker senere. Det elskede man at gøre især i 1800-tallet, hvor den alvidende fortæller fx forklarer os, at der meget tåget på denne egn, hvor handlingen foregår. Åh, tåge betyder, at man ikke kan se noget. Vi har altså at gøre med personer, som ikke kan se i overført betydning. De er forvirrede og kan ikke se deres problemer. Tågen letter til slut. Jubii for hovedpersonerne.
Historisk tid hænger også sammen med miljø. Kan man se på tøj, begivenheder eller andet, hvilken tid man er i? Påvirker det handlingen? Ofte er svaret ja.
Komposition: Komposition er en vigtig del af analysen og kan give dig klarhed over teksten.
Komposition betyder helt simpelt, hvordan teksten er opbygget.
En del tekster har en tredelt komposition: 1. Indledning. 2. Midterdel. 3. Slutning.
Midterdelen kan også deles op i 3 dele. Konflikt-præsentation, konflikt-bearbejdning, konflikt-løsning..
Slutningen kan være enten åben eller lukket (i den lukkede er der et afslutningsresultat).
Man kan også have andre kompositioner: 1. Inddeling efter handlingsepisoder.
2. Inddeling efter tema, skift i synsvinkel eller tidsskift.
Tidsmæssig komposition: Hvordan forløber historien i tid: Kronologisk – episoderne følger hinanden i logisk tidsmæssig rækkefølge.
Cirkulær komposition – Handlingen vender til slut tilbage til, hvor den begyndte.
Parallelkomposition – Flere parallelle historier.
Labyrintisk komposition – synsvinkler og tid skifter hele tiden. Læseren forvirres.
Flash back og flash forward: Kortvarigt glimt af fortidige eller fremtidige begivenheder. Bryder med kronologien.
Berettermodellen: Berettermodellen kan også bruges til en komposition.
Fortælleren: Husk, at fortæller og forfatter ikke er den samme! Fortælleren er ofte vigtig. Kommer fortælleren med kommentarer enten direkte eller indirekte gennem fremstilling af sympatiske og usympatiske egenskaber hos personerne?
Hvor meget viden har fortælleren: Er hun alvidende, så hun kan springe rundt mellem flere personers tanker? Måske har fortælleren kunydre synsvinkel og fortæller som en flue på væggen eller fortæller kun inde fra en bestemt person, som kaldes indre synsvinkel.
Fortællerens rolle: Hvis fortælleren er med direkte er det for det meste enten jeg-fortæller eller 3. personsfortæller (han/hun-fortæller). (Alvidende fortæller indirekte)
Fortællerens pålidelighed: Mange nyere tekster, men også fx Blichers Sildig Opvaagnen har en upålidelig fortæller. Vær opmærksom! Nogle tekster kan også have en delvis pålidelig fortæller. David i Rend mig i traditionerne er egentlig relativt pålidelig, men vi fornemmer en manio-depressivitet, som han ikke selv er bevidst om.
Sprog: Hvilket sprog bruges? Hverdagssprog, individuelt sprog (personens eget sprog), klasse- eller gruppesprog (afslører personen sig som del af fx arbejderklassen eller har gruppesprog med mange lægefaglige udtryk), geografisk bestemt sprog, aldersbestemt, historisk bestemt (tidstypiske udtryk) Bruges der ironi, metaforer, humor, sarkasme? Hvorfor?
Dansklærere elsker, hvis man gennem sproget kan argumentere endnu dybere for sin analyse.
Tema: Ofte kan du til slut skitsere det overordnede tema i teksten. Hvad var på spil? Var det magt, ære, kærlighed, jalousi, skyld, identitetskrise, kvindekamp eller noget helt ottende?
Ofte kan man finde temaet ved at se på konfliktforholdene. Er det person mod person?
Person mod samfundet? Person mod naturen? Person mod sig selv?
Perspektivering: I perspektiveringen kan/skal du gøre 2 ting:
Hvordan kan du sætte teksten ind i historiske, samfundsmæssige, kulturelle eller psykologiske sammenhænge. Fx kan Rend mig i traditionerne perspektiveres til 1960’ernes historiske frisættelse af ungdommen, hvor de unge gjorde oprør mod autoriteterne.
Man kan også sammenligne den analyserede tekst med andre tekster. Tekster fra samme periode og tema ligger selvfølgelig lige til højrebenet, men kan man finde andre interessante sammenligninger kan det også give frugtbare analyser.
Perspektiver gerne på begge måder, når du bliver bedt om en perspektivering.
Kommentarer
Send en kommentar