Gå videre til hovedindholdet

DANSK: KORTFILM - LINKS

UV-forløb:
http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/genrer/kortfilm.aspx

CINEMATEKET:
http://www.dfi.dk/Filmhuset/FILM-X/Skolebesoeg/Vejledninger.aspx


Filmmediet har mange stærke virkemidler. I dette forløb fokuserer vi primært på billedbeskæringen under filmoptagelserne, samt begreber som lyd og tempo under klipningen.
Forløbet starter med, at eleverne præsenteres for filmeksempler i biografen. Eleverne analyserer filmen sammen med FILM-X guiderne for at finde frem til, hvordan de filmiske virkemidler er brugt. Hvordan bruges lyden til at etablere filmens univers? Hvordan bruges klipningen til at opbygge spænding? Hvordan beskæres billederne for at skabe overblik over historien og indlevelse i karaktererne? Osv.
Herefter skal eleverne lave deres egne film. I hold på 3-7 elever skal de optage billede og lyd samt klippe. De skal eksperimentere med de filmiske virkemidler, så de får deres egne erfaringer med at fortælle i billeder og lyd.
Forløbet slutter med at vi ser og analyserer elevernes film i biografen.

Forberedelsen til et FILM-X-besøg tager minimum 2 lektioner. Hvis besøget er en del af et længere forløb om film, kan I dog fint bruge 6 lektioner på forberedelsen.

Når klassen ankommer til FILM-X forventes det, at klassen har gjort følgende basale forberedelser:
  • Eleverne er inddelt i hold og har besluttet, hvilket studie de skal arbejde i. (Studie 1, 2 og 3 passer til 4-7 elever, animation 1 og 2 passer til 2-4 elever.)
  • Holdet har fordelt sig efter roller (instruktør, kameramand, klipper, lydmand og skuespillere).
  • Eleverne, der skal arbejde i Studie 1-3, har gennemset og valgt hvilken baggrundsfilm, de vil arbejde med. Baggrundsfilmene kan ses her på hjemmesiden ud for hvert enkelt studie.
  • Elever der skal lave animationsfilm vælger figurer og baggrunde fra FILM-X eller udvikler selv. De kan også se vores inspirationsfilm
  • Se baggrundsfilm og beskrivelse af studier
Hvis I går mere i dybden med forberedelsen, er det vigtigt, at du som lærer tænker på FILM-X besøget som en læreproces og ikke en filmindspilling. Det er super godt, hvis elverne har forberedt sig godt, men de skal være klar over, at de undervejs kan blive nødt til at give slip på deres idéer og justere dem i samarbejde med underviserne under forløbet i FILM-X. Det kan være svært, hvis de har gjort sig enormt umage om en masse små detaljer i deres film.
Den dybdegående forberedelse kan f.eks. omfatte:
  • Eleverne ser videoerne i FILM-X-PERT som en inspiration til at komme igang med deres egen proces. (1 lektion)
  • Eleverne nedskriver et kort handlingsforløb ud fra den valgte baggrundsfilm (½-1 lektion) Læs om dramaturgi 
  • Hvert hold udvikler deres karakterer (½-1 lektion) Læs om karakterarbejde
  • Holdene laver storyboards (1 lektion) Læs om storyboards
  • Evt. skrives og øves replikker - det er især en fordel for eleverne i greenscreen studierne, hvor de skal eftersynkronisere deres dialog. (1 lektion)
  • Hele klassen ser og analyserer film, så eleverne allerede har en basal viden om de filmiske virkemidler. Denne process er dog også super frugtbar efter et FILM-X besøg. Så er eleverne langt mere motiverede for den teoretiske undervisning og har fået nogle fælles værktøjer og kan trække på referencerne fra FILM-X.

Lærervejledning

Lærervejledningen beskriver FILM-X' faciliteter og undervisningsstruktur, og giver hjælp og inspiration til forberedelsen, og hvordan FILM-X besøget kan indgå i et undervisningsforløb om film.
Download Lærervejledning som pdf





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore