Historie: STUNDE NULL/1945

• Stunde Null eller nulvte time betegner den alment accepterede opfattelse af, at Tyskland efter 2. verdenskrig skulle starte helt forfra med alt. Begrebet har haft mange forskellige betydninger, og kan dække over mange forskellige eksempler på ting der startede på ny i Tyskland efter 2. verdenskrig.
  Begrebet har især når det anvendes om de økonomiske forhold i Tyskland mødt bred kritik, fordi det insinuerer at Tyskland ikke havde noget som helst at starte en økonomi med. Dette anses for at være en myte, da meget industri og knowhow stadig var tilstede i Tyskland efter krigen, og som var en af hovedårsagerne til den succesfulde tyske genopbygning (kaldet Wirtschatswunder -det økonomiske mirakel).
  
  
  Normandiet: Invasionen af Normandiet begynder den 6. juni 1944 og markerer starten på enden af 2. Verdenskrig. 
• D-dag (D-day) var dagen d. 6. juni 1944, hvor de Allierede gik i land i Normandiet i Nordvestfrankrig under 2. verdenskrig. Landgangen, der også blev kaldt Operation Neptune, var indledningen på en større operation ved navn Operation Overlord, der havde som endeligt mål, at befri Europa fra dentyske besættelse. Operation Overlord begyndte på D-dagen og sluttede d. 19. august 1944, da de Allierede krydsede Seinen. Over tres år senere erinvasionen af Normandiet stadig den største amfibieoperation i historien og involverede mere end tre millioner soldater, der krydsede den Engelske Kanal fra England til Normandiet.
• Den 16. december inleder tyskerne dog en sidste offensiv i Belgiens Ardennerområde – men offensiven var dømt til fiasko fra starten, idet de tyske styrker var underlegne
• Nero-befalingen: Hitler udstedte den såkaldte ’Nero-befaling’ den 19. marts 1945, som havde til formål, at besværliggøre fjendes fremmarch og at undlade at efterlade fjenden noget – i praksis betød ordren ødelæggelse af al offentlig ejendom (især infrastruktur). Bag ordren lå også tanken om, at dets tyske folks endeligt var nået og at folket derfor alligevel aldrig ville komme til at bruge ejendommen igen (derfor kunne man ligeså tilintetgøre den). Ordren blev dog aldrig helt gennemført, fordi dens udførsel var vanskeligt under de kaotiske omstændigheder. Hertil kommer, at rustningsministeren, Albert Speer, der havde ansvaret for at udføre den, ikke brød sig om ideen og derfor bevidst modarbejdede den
• Enden: Den 30. april 1945 tog Hitler livet af sig selv sammen med livsledsager Eva Braun. De to havde giftet sig dagen forinden ved en lille ceremoni i førerbunkeren. Selve selvmordet foregik ved, at de hver især tog en cyanid-kapsel og Hitler desuden skød sig selv i tindingen. Hitlers personale brændte herefter de to lig i rigskancelliets have. Ligene blev efterfølgende gravet op af russerne bragt til Magdeburg, hvor de i hemmelighed påny blev nedgravet under et russisk militæranlæg. Her lå de frem til 1970, hvor den daværende KGB-chef beordrede dem smidt i Elben, hvilket ledte dem ud i Nordsøen, hvor de forsvandt 
• SE evt. filmen (gem link:-) DER UNTERGANG for mere om enden på Hitler og enden på Det Tredje Rige: http://dreamfilm.se/movies/details/901-undergaangen---hitler-och-tredje-rikets-fall/
• Om russernes behandling af tyske civile og kvinder  i Berlin efter sejren i 1945 - se her: http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?id=2780560400
• Filmen En kvinde i Berlin (følg ovenstående link:-) er baseret på følgende: 1945. Krigens sidste måneder i Berlin er et helvede - ikke mindst for de mange kvinder, som bliver voldtaget af russiske officerer. I en anonym kvindes dagbog fra 1945 kan man læse, hvordan de russiske soldater så det som deres ret at voldtage de tyske kvinder. Og hvordan denne anonyme kvinde overlevede ved at stille sin krop til rådighed. Filmen er baseret på bogen "Eine Frau in Berlin", der er skrevet som dagbogsoptegnelser i perioden 20. april til 22. juni 1945. Bogen udkom i Tyskland i 1959 og vakte forargelse og vrede, fordi den blev betragtet som en krænkelse af tyske kvinde. Forfatteren til bogen er aldrig blevet afsløret.

Ved 2. verdenskrigs afslutning, stod Sovietunionen som herre over hele Østeuropa, helt fra Østtyskland og Tjekkoslovakiet til det mest østlige Rusland. De allierede og Sovietunionen kunne ikke blive enige om hvordan Tyskland skulle deles mellem sejrherrerne. Tyskland blev delt i 4 dele, de allierede fik Vesttyskland og Østtyskland gik til Sovietunionen. 

I 1945 oprettede de allierede De Forenede Nationer (FN). Formålet var en alliance og at forsvare hinanden i tilfælde af krig. 

I østeuropa samledes landende også. Soviet udbredtes og havde kontrol over landende Rusland, Ukraine, Estland, Letland, Litauen, Jugoslavien, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Polen og resten af det østlige Europa. På den måde var verden delt op i to blokke; en østlig og en vestlig.

Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen

Retsforfølgelsen af fremtrædende tyske krigsforbrydere startede umiddelbart efter 2. Verdenskrig ved den første internationale straffedomstol: Den internationale Militærdomstol. Domstolen var nedsat af de sejrende stormagter USA, Sovjet, England og Frankrig og blev oprettet den 8. august 1945 i Nürnberg. Her blev forbrydelserne defineret og ansvaret fastlagt. De første domme blev afsagt den 1. oktober 1946. 
Frem til oktober 1946 blev 22 nazistiske toppolitikere, partifunktionærer, militærpersoner og embedsmænd tiltalt for forbrydelser mod fred (planlægning og udførelse af angrebskrige), krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Faktisk var der 24 hovedanklagede, men lederen af Tysk Arbejdsfront, Robert Ley, begik selvmord, inden retssagerne startede, og formanden for Tysk Industri, Gustav Krupp von Bohlen, var for syg til at blive retsforfulgt. Tre af de absolutte hovedmænd: Hitler selv, propagandaministeren, Joseph Goebbels, og Chefen for SS og Hitlers stedfortræder, Heinrich Himmler, havde begået selvmord, da det stod klart, at krigen var tabt.

Dommen over de anklagede

De anklagede blev dømt efter almindelige europæiske retsprincipper, selvom der blandt de allierede var fortalere for henrettelse uden rettergang. Det vil sige, at de tiltalte havde ret til forsvar, der blev ført vidner og fremlagt et omfattende bevismateriale. Forbrydelsen skulle altså være bevist, før dommen kunne afsiges. Derimod kunne dommen ikke ankes. Dommene blev afsagt den 1. oktober 1946.

• 12 af de anklagede blev dømt til døden ved hængning: Hermann Göring (begik selvmord inden eksekveringen af dommen), Hans Frank, Alfred Rosenberg, Julius Streicher, Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel, Ernst Kaltenbrunner, Fritz Sauckel, Alfred Jodl, Arthur Seyss, Wilhelm Frick og Martin Bormann (in absentia).
• 3 af de anklagede blev idømt livsvarigt fængsel:
  Rudolf Hess, Walther Funk og Erich Raeder.
• 4 blev idømt mellem 10 og 20 års fængsel:
  Albert Speer og Baldur von Schirach fik hver 20 års fængsel, Konstantin Freiherr von Neurath fik 15 års fængsel, mens Karl Dönitz fik 10 år.
• 3 af de anklagede blev frifundet:
  Franz von Papen, Hjalmar Schacht og Hans Fritzsche.
  Dødsdommene blev eksekveret den 16. oktober 1946.

Forbrydelser mod menneskeheden

Udryddelsen af seks millioner europæiske jøder indgik ikke som et særskilt anklagepunkt, men var omfattet af anklagen om Forbrydelser mod menneskeheden. Denne forbrydelse defineredes som mord, tilintetgørelse, slaveri, deportering, eller forfølgelse på politisk, racemæssigt eller religiøst grundlag. Mange af gerningsmændene i Holocaust og deres håndlangere er siden blev dømt og henrettet for forbrydelser mod menneskeheden efter de retningslinjer, som blev afstukket af Den Internationale Militærdomstol i 1945.

Nürnbergprocessen

Med dommene i 1946 var retsopgøret ikke slut. Frem til 1949 gennemførtes yderligere 11 retssager, som under ét er betegnet Nürnbergprocessen. De omfattede tidligere medlemmer af SS, Gestapo, Sikkerhedstjenesten og Nazi-partiet. Det vil sige de organisationer, som domstolen havde defineret som kriminelle. Også medlemmer af Einsatz-grupperne blev stillet til ansvar for deres forbrydelser. Det samme gjaldt de læger, der havde deltaget i eutanasi-programmet og udført de forfærdelige eksperimenter på fanger i koncentrations- og udryddelseslejre, lejrpersonalet, politiofficerer, jurister og ledende industrifolk.

Nürnbergprocessens betydning for eftertiden

Nürnbergprocessen markerede en nyskabelse inden for folkeretten, i og med at de allierede definerede nye kategorier af forbrydelser, nemlig forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder folkedrab. Særligt blev det personlige ansvar understreget, så det ikke længere skulle være muligt at skubbe ansvaret for sådanne forbrydelser fra sig under henvisning til, at man blot havde adlydt ordre. I håb om at forhindre lignende folkedrab, som det der fandt sted under 2. Verdenskrig, vedtog FN i 1948 en Folkedrabskonvention, hvori begrebet blev søgt defineret.

Internationale straffedomstole i dag

Fra Nürnbergprocessen skulle der gå næsten 50 år, før der atter blev ført retssager ved internationale domstole for forbrydelser mod menneskeheden og for krigsforbrydelser. Det skyldes bl.a. den kolde krig, hvor man ikke kunne blive enige om enkelthederne i domstolens beføjelser. I 1993 tydede meget imidlertid på, at der foregik handlinger i Eks-jugoslavien, som kunne karakteriseres som folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Denne gang blev FN’s Sikkerhedsråd enige om at etablere en midlertidig domstol for Eks-Jugoslavien og et par år senere et tilsvarende tribunal for Rwanda - i overensstemmelse med FN’s forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger. Tribunalernes myndighed er begrænset til bestemte geografiske områder og inden for en bestemt tidsperiode.
 FILM OM NÜRNBERG-PROCESSEN:

OPGAVE:
Gå ind på DR´s hjemmeside (klik på nedenstående link) - Brug 5-10 minutter på at se klippene, læs teksten til filmene, samt :

Krigsforbrydere straffes ved internationale domstole

Gå ind på elevopgaver -Vælg enten krigens regler eller krigen krigens ofre (du må helt selv vælge...!!!)

- Vælg en-to opgaver og se klippene, læs spørgsmålene og reflektér /skriv et par stikord til dine dybe tanker:-)

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Krigens%20regler/Domstole

Hitler, Holocaust og dens konsekvenser:

Holocaust var en systematisk udryddelse af jøder, der resulterede i ca. 6 mio. dræbte. Udryddelserne skete i koncentrationslejre, som lå fordelt over de lande i Europa, der var besat af Tyskland. Tragedien prægede holdningen til oprettelsen af en jødisk stat i tiden efter 2. verdenskrig, hvor FN blev dannet. Her var man enige om nødvendigheden af oprettelsen af en jødisk stat, et ønske jøderne længe havde haft. Oprettelsen skulle ske i form af en opdeling af Palæstina. Der skulle nu opstå en jødisk stat (Israel). Denne beslutning blev ikke accepteret i den arabiske verden. Palæstina-arabere indledte en guerillakrig mod den jødiske befolkning, der selv begyndte at forme guerillagrupper.

Jøderne i Palæstina støttede England under 2. verdenskrig, men efter krigen forsøgte englænderne at forhindre en stor del af de jødiske flygtninge i at flygte til Palæstina.

Udryddelsen af 6 mio. jøder rystede hele den civiliserede verden. Efter 2. verdenskrig havde holocaust gjort det klart, at antisemitismen i Europa var for udbredt til, at jøderne kunne leve i fred. En jødisk stat var mere nødvendig end nogensinde. Palæstina skulle deles op i en jødisk og arabisk del, og Jerusalem skulle blive et internationalt FN-mandat ifølge FN’s delingsplan. Denne plan blev accepteret af jøderne, mens den blev forkastet af araberne (inklusive de palæstinensiske arabere). Den jødiske del af Palæstina blev kendt som Israel. De arabiske lande erklærede herefter Israel krig den 15. maj 1948. De arabiske lande bestod af landene Syrien, Saudi Arabien, Ægypten, Libanon, Jordan og Irak. Det lykkedes jøderne med succes at gå til modangreb mod de arabiske hære. De af Israel selvskabte grænser varede derefter indtil 1967, hvor de herefter erobrede Sinai, Golanhøjderne og Jerusalem.

Under Israels uafhængighedskrig (1948-1949) benyttede Jordan og Ægypten sig af situationen. Jordan erobrede Vestbredden, hvilket vil sige: Hebron – Abrahams begravelsessted, og den halvdel afJerusalem, hvor det hellige tempelbjerg, Zion, ligger. I 1967 erobrede jøderne hele Jerusalem, bortset fra de kvadratmeter, hvor templet og senere muslimske moskeer er beliggende, som den dag i dag stadig hører under araberne. Araberne indså allerede i 1949, at fjernelsen af Israel fra landkortet ikke ville ske foreløbigt – og der blev indgået en våbenhvile.

Du kan læse mere om staten Israel her: http://israelshistorie.dk/history/chronological_presentation22.php

EFTERSPIL: OPTAKT TIL DEN KOLDE KRIG!

Hvordan kan en krig så  lige være kold? Det kan den, hvis parterne aldrig erklærer hinanden krig eller kommer i rigtig krig mod hinanden. Det var netop tilfældet med de to store lande USA ogSovjetunionen. De to parter udkæmpede en sådan kold krig fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til slutningen af 1980'erne.

På den ene side var USA, der var både demokratisk og kapitalistisk. På den anden side Sovjetunionen, der var etkommunistisk diktatur. Begge parter havde lande, der støttede dem. Fx støttede Danmark USA.

De to lande var imod hinanden både militært, politisk, økonomisk og kulturelt. Den kolde krig foregik i hele verden, men det var især i Europa, USA og Sovjetunionen indbyggerne kunne mærke den.

Den kolde krig blev aldrig en varm krig, hvor supermagternekom i direkte krig med hinanden, men det var tæt på. Under den kolde krig opstod der en række situationer, der kunne have startet en krig. Og ikke bare almindelig krig, men en atomkrig. En atomkrig ville havde fået stor betydning for menneskerne og naturen i de ramte områder.

Den kolde krig sluttede sidst i af 1980’erne, da der i både Sovjetunionen og USA skete politiske ændringer. Symbolet på den kolde krig, Berlinmuren, faldt efter pres i november 1989.