BRAINSTORM: GYSER!

Genre: Gyser
Litteratur: Skønlitteratur, roman, novelle, thriller, psykologisk drama, splatter, horror, slasher....

Gysergenren dækker over mange slags film og bøger. Men fælles for dem alle er, at de skræmmer modtageren. Gysergenren skaber angst og uhygge.

Nogle film og bøger kan være så uhyggelige, at man dårligt tør at se eller læse videre. Men hvad er det ved gyserfilm og -bøger, der gør os så bange?

Begrebet "gys" eller "gyserfilm" bruges både om genrerne "horror" og "thriller". Forskellen mellem de to genrer er, at "horror" er baseret på skræk og til dels overtro, mens thriller primært dækker over spænding og drama.

At det danske begreb "gys" ligger et sted over de to genrer kan for eksempel ses i beskrivelser af Alfred Hitchcocks nervepirrende spændingsfilm, der ofte på dansk betegnes som "gysere", og Hitchcock selv betegnes også som "Mester i Gys", men på engelsk ville man til hver en tid (med undtagelse af Psycho og Fuglene) klassificere Hitchcocks værker som "thrillers" – altså spændingsfilm.

Ifølge Sigmund Freud var netop gysergenren en ventil for vores fortrængte følelser og lyster, det forbudte. Samfundet tillod ikke nogen form for udlevelse af de indre lyster og i høj grad seksualiteten. Det mennesket fortrænger er de følelser og fantasier, som ikke kan accepteres af samfundet og det er som sagt seksualiteten, men også aggressioner og angst. Med tiden bliver det fortrængte, hvad enten det er lyst eller ulyst, behæftet med angst, fordi det er forbudt. Disse skjulte lyster kan kun vise sig i forklædning, og gysergenren er en af de forklædninger.

Oprindelse


Gyset har sin oprindelse i 1700-tallets England under oplysningstidens focus på videnskab og fornuft fremfor religiøse forklaringer. Som en modpol opstod den gotiske litteratur, hvor læserne kunne svælge i ekstreme følelser og irrationalitet. Det var i gotikken, flere af gysets centrale elementer blev grundlagt. 

Gyseren bevæger sig som genre på grænsen mellem det realistiske og det fantastiske. For en stor del af tiden befinder de fiktive personer sig i en virkelig verden, som vi selv kender den, men i det harmonien brydes af “monstrets” ankomst, falder virkeligheden pludseligt ned i et sort hul, hvor alt kan ske. Hverdagen invaderes af det unormale/ukendte. 

Gyset er som genre kendetegnet ved, at det monstrøse fremstilles på baggrund af det normale. Normaliteten skildres ved hjælp af det kendte og hverdagsagtige, de gældende regler om rigtig opførsel hersker, så der er som regel tale om et idealbillede af den accepterede hverdag. Alligevel er der under den normale overflade en brist, som slipper monstret løs, og hermed åbnes der som før nævnt op for forvandlingen af det kendte til det monstrøse. Der er altså tale om, at gyset giver et realistisk udgangspunkt for lettere at få læseren til at acceptere det uvirkelige monsters ankomst. Visse gysere holder sig dog 100% indenfor et realistisk verdensbillede, og når det drejer sig om disse, er der delte meninger om, hvorvidt der overhovedet er tale om en gyser. 

Horror og terror
Man kan opdele gyseren i horror og terror. I horror møder vi de arketypiske myter, som er det irrationelle og ubevidste, vi møder i vore drømme. Her er monstret en overnaturlig ting. Terror derimod er angsten for det virkelige.

Ved at dele gyseren op i horror og terror placeres monstret enten som et overnaturligt fænomen eller som en virkelig trussel. Det  har dog ingen betydning for, om selve fortællingen er en gyser, når blot monstret repræsentere det fortrængte, og er dødbringende og uhyggeligt.  Monstret kan ses – uanset om det hører til i horror eller terror – som ting og væsner, der overskrider kulturelle grænser i samfundet. Fx overskrider monstret ofte kategorien levende/død – vampyren, eller kategorien menneske/dyr – varulven. En anden overskridelse er monstrets totale udlevelse af de perversioner, som mennesket må fortrænge, da de ikke accepteres af samfundet. 

Monstret i gyseren kan være andet og mere end, hvad ordet umiddelbart antyder. Monstret behøver ikke at være overnaturligt eller have vældige kræfter. Det, der karakteriserer det, er, at det er ukendt og ondt, og eftersom det i gyseren altid går ud på at opdage monstret og derefter overvinde det, må konklusionen blive, at et meget centralt tema i gyseren er, at udstille og manifestere det ukendte og ubegribelige. 

Kendetegn ved Splattergenren:

- Udspilles i et univers, hvor alt er tillads. Der er ingen moral, og enhver skal klare sig selv.

- Samfundets institutioner kan ikke beskytte os - de findes ikke.

- Mange blodige detajer.

Kendetegn ved Gysergenren:

- Der skabes en atmosfære af angst, gru og skræk. Angst for det, vi ikke selv kan kontrollere. Det som truer vores eksistens, men som vi ikke kan gardere os imod.

Hvorfor Gys?

Gysergenren spiller på vores forbudte og amoralske drifter og lyster og virker på den måde spændende og nervepirrende. Det er denne driftsventil vi

tiltrækkes af. Gysereren er det sted hvor vi kan åbne op for vores fortrængte og forbudte følelser. Vi ønsker at udfordre skæbnen bevidst gennem angstskabende

aktiviteter. Vi tiltrækkes ligefrem af det "farlige". Vi kan lide at udsætte os for gyset og på den måde vække den ubevidste angst til live i os. På den måde

får vi lukket op for vores driftsventil i vores undertrykte jeg.

Det moderne gys

Det moderne gys spiller på at morderen kan være hvem som helst i

nabolaget. Et grundlæggende træk er at vi alle har det monstrøse i os og under

de forkerte psykologiske omgivelser, kan det komme op til overfladen. Dette

betød for gyserhistorien at enhver var et potentielt offer, ingen kunne vide sig

sikre. Vi kan på den måde bedre identificere os selv med miljøet og det giver en

større følelse af frygt. Det nære trygge samfund bliver pludselig forvandlet til

uhyggeligt sted.

Temaer i gyset

Gyset kan opdeles i flere subgenrerne. Går man ind i dem, dukker der temaer op, som er tilknyttet disse, ligesom visse temaer knytter sig til gotikken.

Det socialhistoriske tema

Som følge af det 18. århundredes nye produktionsformer blev der dannet grundlag for en ny bevidsthed i samfundet. Det gav  grundlag for en række nye socialpsykologiske angstfænomener. Gysergenren, som henvendte sig til den borgerlige middelklasse, omhandlede disse former for angst.  Med kapitalismen blev lineært fremskridt, rationalitet og heteroseksualitet den borgerlige verdens værdiforestilling.

Gyseren overskrider dette ved at beskrive kulturens mørke og voldelige bagside. Historierne handler om paranoide og klaustrofobiske følelser, som svarer til den krise, den borgerlige middelklasses bevidsthed oplevede. Magten var gået fra aristokratiet og til de borgerlige, men de borgerlige led af en social angst for at miste indflydelse til aristokraterne, samt for at underklassen skulle omvælte samfundsordenen og tage middelklassens privilegier væk. Endeligt havde middelklassen selv et konfliktfyldt forhold til sine egne værdier, bl.a. seksualiteten.

Det socialhistoriske tema handler med andre ord om angst for ændringer i samfundsordenen, samtidig med en tvivl om hvorvidt de eksisterende normer er sikre og tilfredsstillende.

Natur kontra videnskab

Et andet tema som dukker op i historier som ”Frankenstein” handler om natur kontra videnskab. Frankensteins ambition er at skabe nyt liv – blive mægtig som Gud – men i sin søgen efter denne forbudte viden, overskrider han naturens grænser, og det får katastrofale følger. Her kan man fortolke forbudt viden som forbudt seksualitet, og det knytter i det videnskabelige gys seksualitet sammen med moral, synd samt definitionen af menneskelighed.  Om der er et skjult seksuelt tema i ”Frankenstein”, er muligt, det er sikkert, at temaerne moral og synd har betydning i mange gysere som handler om eksperimenter, fx også i ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” hvor de to figurer er modsætningerne ’overjeg’=moral og ’id-et’=lysterne. Ligeledes er et tema her også natur kontra videnskab.

Menneskelighed

Temaet, der går på definitionen af menneskelighed dukker også op i mange nyere gysere. I ”Midnat” forandres landsbyboerne efter at have været udsat for et eksperiment, og denne forandring gør dem til noget andet end mennesker. De ændrer form og lyster til dyr, eller går i den anden grøft og forener sig med computere. De er enten kun følelser eller intelligens, og er et menneske ikke en kombination?

Kroppen

I nyere tid har gyset har flyttet sig mere væk fra den fortrængte seksualitet, som psykoanalysen baserer sig meget på. Vi gemmer ikke mere vores seksualitet, og derfor er det ikke angsten for den normale seksualitet, der fortrænges. I stedet for har vi fået nye emner at fortrænge, og det er dem, der dukker op som angst omkring køn, identitet, dødelighed og tab af kontrol.

Kroppen har fået en meget fremtrædende plads i moderne gysere. I dag er det i højere grad er kroppen, vi identificerer os med, når vi tænker på vort selv, og ikke så meget en udødelig sjæl. Derfor er angsten for døden også anderledes end førhen, hvor man frygtede de døde som hævnende ånder, men som man dermed også kunne holde på afstand ved hjælp af ritualer. I dag hvor troen på sjælen er væk, er angsten for døden mere en angst for opløsningen af kroppen, det vil sige selvet. Denne kropsfiksering viser sig i mange af de medicinske gysere, hvor kroppen udsættes for diverse eksperimenter, der skæres i den og transplanteres fra den, den udsættes for sygdomme som får den til at forfalde og så videre.

Kropstemaet kan vi overføre til angsten for at miste kontrol og i sidste ende som angsten for døden, hvor gyseren virker som en prøveballon for at forstå døden. Hvis vi kalder døden for det ukendte, hænger temaet så sammen med det første tema, jeg var inde på, nemlig temaet om udstille døden/det ukendte for at overvinde det ved at kende det.

Feminisme

Der er også udviklet nogle feministiske temaer for gyseren. Visse feminister mener, at gysergenren kan betragtes som kvindefjendsk. Gyseren skulle kulturelt set virke som et hjælpemiddel til at holde kvinden på hendes plads. Ved at skrive om hvad der sker kvinder, når de forlader hjemmet og bevæger sig ud i det offentlige liv, opdrager gyseren kvinden til at være passiv og manden underlegen.

Opsummering

Generelt for gyserens temaer er, at de drejer sig om modstillinger som fx:

Natur                                  Videnskab

Kvinde                                 Mand

Liv                                       Død

Kendt                                  Ukendt

God                                     Ond

Fakta

Klassiske  oprindelige ”gotiske” gysere:

Dracula

Frankenstein

Nyere gysere:

Spændingen opbygges:

De fleste gysere bygges op efter berettermodellen

Klassisk komposition:

Hjemme – ude – hjemme-forløb

Lokaliteter:

Et gammelt slot, et fyrtårn , et øde hus i en skov eller lignende