Gå videre til hovedindholdet

Opgaver til filmen : En kongelig Affære


Opgaver til “En kongelig affære”

I må gerne arbejde sammen – men besvarer individuelt
Om filmen – baggrundsoplysninger og handling: 
Den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde kommer i 1766 til Danmark og bliver gift med den danske konge Christian VII. Ægteskabet viser sig hurtigt at være en katastrofe, da Christian VII er psykisk syg. Han behandler hende dårligt og vil hellere drikke sig fuld med ludere end at være hjemme på slottet. I 1769 bliver den tyske Johann Struensee ansat som kongens livlæge – og han bliver snart også kongens fortrolige ven. Caroline Mathilde er i begyndelsen meget afvisende over for Struensee, men de finder snart et sjæleligt fællesskab i Oplysningstidens tanker om frihed og reformer. Deres gensidige sympati udvikler sig til et kærlighedsforhold. Danmark er på dette tidspunkt et enevælde, hvilket betyder, at kongens ord er lov. På grund af Christian VII’s generelle usikkerhed og mangel på politisk interesse har en række adelige overtaget den reelle magt gennem geheimekonseilet. Her vedtages alle landets love, som kongen mekanisk skriver under på. 

Ord/begreber: 
● Oplysningsmand: ​Person, der gik ind for at ændre samfundet og bl.a. give borgere og bønder mere frihed. Ofte meget kritisk over for religion. 
● Trykkefrihed:​ Fra 1661 skulle bøger m.m. godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe tekster, der var kritiske over for fx adel eller kirke. Mange oplysningsforfattere var forbudte. 
● Rousseau: ​Fransk filosof og pædagog, der meget mod tiden gik ind for fri børneopdragelse. 2 Voltaire: Fransk forfatter og filosof. En af Oplysningstiden allerstørste tænkere. Meget kritisk over for datidens samfund og kirke. Gik ind for fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. 
● Stavnsbånd:​ Lov, der bestemte, at bønder ikke måtte flytte fra den gård, hvor de var født, før de fyldte 40 eller fik lov af herremanden. I praksis betød det, at herremanden ”ejede” sine bønder. 
● Kopper: ​Sygdom, der i 1700-tallet hærgede København. Meget høj dødelighed. Struensee afprøvede med held variolation (en forløber for vaccination) på kronprinsen.

Filmanmeldelse. 
Lav en anmeldelse af filmen. I skal komme ind på følgende:  1. Et kort handlingsreferat eller resúme
3. Vurder filmen og de oplysninger I har fået og det I har lært om enevælden, oplysningstiden og de historiske personer på en skala fra 1-5 stjerner og begrund jeres vurdering. 
4. Lav en personbeskrivelse af Struensee, Christian VII og Caroline Mathilde. Både indre og ydre personkarakteristik. 
5. Herefter skal I finde ud af noget om de virkelige personer på nettet og sammenligne dem med personerne i filmen - find ligheder og forskelle. 6. Skriv om noget I finder relevant om enevælden og dens tid. Brug gerne jeres bøger og tekster og links  fra undervisningen.
Se evt. også på flg. links om Struensee, Caroline Mathilde og Chr. 7 til ​punkt 4.​:
 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-struensee/?no_ca che=1

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/caroline-mathilde-af-storbritannie n-1751-75/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-7-1749-1808/?no_cach e=1&cHash=9e021735232f587c73f1149a6657c9b5

God arbejdslyst!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore