Spørgsmål til “En kongelig affære” – Historie & Film
A. Grundlæggende indholdsspørgsmål (handling)
-
Hvem er Johann Friedrich Struensee, og hvordan ender han på det danske hof?
-
Hvordan beskriver filmen forholdet mellem Christian 7. og Caroline Mathilde i begyndelsen?
-
Hvilken rolle spiller Struensee i forbedringen af kongens mentale tilstand – og hvordan viser filmen dette?
-
Hvordan udvikler forholdet mellem Struensee og dronningen sig gennem filmen?
-
Hvilke reformer begynder Struensee at gennemføre, og hvordan reagerer hoffet og adelen på dem?
-
Hvordan fremstilles magtkampen mellem Struensee og enkedronning Juliane Marie?
-
Hvordan ender Struensees politiske projekt og hans personlige historie i filmen?
-
Hvordan skildrer filmen folket og livet uden for hoffet?
B. Historiefaglige spørgsmål
1. Oplysningstid og samfund
-
Hvilke idéer fra Oplysningstiden præsenterer Struensee, og hvordan ses disse i filmens dialog eller handling?
-
Hvordan viser filmen modsætningen mellem enevælde og oplysningstanken?
-
Hvilke sociale grupper profiterer af Struensees reformer – og hvem mister magt?
-
Hvordan viser filmen spændingen mellem tradition og forandring i Danmark i slutningen af 1700-tallet?
2. Menneskesyn og magt
-
Hvordan fremstilles Christian 7.s psykiske sygdom? Og hvordan påvirker det magtstrukturen i staten?
-
Hvordan bruger Struensee sin adgang til kongen – og hvornår kan det diskuteres, om han går for langt?
-
Kan Struensee beskrives som idealist, opportunist eller begge dele? Begrund med eksempler fra filmen.
3. Kildekritik og historisk troværdighed
-
Hvilke scener virker dramatiserede eller romantiserede i forhold til det virkelige historiske forløb?
-
Hvilke dele af filmen virker mest historisk troværdige – og hvorfor?
-
Hvordan vil filmen være anderledes, hvis den skulle fungere som en mere “korrekt” historisk kilde?
-
Hvorfor er det vigtigt at undersøge både filmen og historiske kilder, når man arbejder med Struensee-perioden?
C. Historiebrug i “En kongelig affære”
Hvilken historiebrug har filmen?
Filmen bruger historien på flere måder:
1. Rekonstruerende historiebrug
Filmen forsøger at genskabe en historisk periode (slutningen af 1700-tallet) med realistiske miljøer, kostumer, magtkampe og personer.
→ Formålet er at fortælle hvordan det kunne have set ud.
2. Underholdende historiebrug
Det er en dramafilm, der bruger romantik, intrigespænding og personlige konflikter for at engagere seeren.
3. Identitetsskabende historiebrug
Filmen fremstiller Danmark som et land i oplysningstidens brydning, hvor moderniseringens idéer står centralt.
→ Den kan ses som et forsøg på at give publikum en fortælling om Danmarks udvikling mod et mere demokratisk samfund.
4. Politisk og moralsk historiebrug
Filmen skildrer Struensee som reformator og idealist og kritiserer magtmisbrug, konservatisme og hofintriger.
→ Det bruges til at sende en nutidig besked om individets kamp mod et magtfuldt system.
D. Spørgsmål om historiebrug
-
Hvordan forsøger filmen at gøre Struensee til en tragisk helt? Hvilken historiebrug er det?
-
Hvilke nutidige værdier (fx lighed, frihed, rationalitet) bliver fremhævet i filmen – og hvordan påvirker det forståelsen af perioden?
-
På hvilke måder bruger filmen romantikken mellem Struensee og Caroline Mathilde til at gøre historien mere dramatisk og underholdende?
-
Er filmen med til at skabe en dansk nationalfortælling om modernisering og oplysning? Hvordan?
-
Hvilke elementer i filmen virker politiske, selvom den foregår i 1770’erne?
-
Hvordan kan filmen påvirke elevernes forståelse af Struensee – positivt og negativt?
-
Hvilken forskel er der på at bruge filmen som historisk “kilde” og som kunstnerisk fremstilling?

Kommentarer
Send en kommentar