Gå videre til hovedindholdet

DANSK: HVAD ER ET DIGT ? -OG HVAD ER DET NU MAN SKAL KIGGE PÅ...??


Digte defineres som en kort tekst opdelt i strofer. Den sproglige udformning er stram. hvilket betyder, at der er så få ord som muligt.

Man kan opdele digte i ungergenrer:
Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker. Ofte en subjektiv oplevelse.
Episk: Fortæller en handling. Stroferne er kronologiske. Fx folkeviser, børnesange, lejlighedssange.
Knækprosa: Versene er "knækket" over/brudt.

Genre:
  • Hvorfor er det et digt?
  • Rimdigt / knækprosa?
  • Lyrisk: fortæller om følelser og stemninger.
  • Episk: fortæller en handling.

Indhold:
  • Skriv en overskrift til hver strofe.
  • Skriv nøgleord, så du mundtligt med dine egne ord kan gengive, hvad digtet handler om.

Sproget:
  • Er det talesprog?
  • Er det almindeligt skriftsprog?
  • Er det højtideligt sprog?
  • Er det gammeldags sprog?
  • Giv eksempler!
     
  • Positive ord (+ ord)
  • Negative ord (- ord)
  • Neutrale ord (0 ord)
  • (se især tillægsordene)

Ordbilleder:
  • Sammenligning: "Grim som en abe" (som)
  • Metafor: "Flaskens hals” ‑ ord fra forskellige områder sættes sammen og giver ny betydning.
  • Besjæling: "Stenen græd? "Hunden sukkede opgivende" Døde ting eller dyr får menneskelige egenskaber.
  • Personificering: "Kærligheden overvinder alt" Et abstrakt begreb får menneskelige egenskaber.
  • Sammenligninger
  • Modsætninger
  • Gentagelser: Understreger eller forstærker virkningen

Realplan / billedplan
  • Realistisk - virkeligt eller ren fantasi

Form:
  • Hvor mange strofer?
  • Hvor mange vers?
  • Er stroferne ens?
  • Er versene lige lange?

HUSK: I daglig tale siger vi: Vers og  linie.  I "digtsprog" hedder det: Strofe og vers

Rim:


Fortolkning:
  • Hvad er digtets emne?
  • Hvad fortæller digtet (forfatteren) om emnet?
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi
2 kommentarer
Læs mere

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske
5 kommentarer
Læs mere

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore
Send en kommentar
Læs mere