Det moderne gennembrud
Den litterære periode Det Moderne Gennembrud henregnes til 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der nu fik sit gennembrud ude i Europa. Det indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og fortsætter i hans Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.
Forfatterne i Det Moderne Gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner, der prægede Romantikken, og blandt dens karakteristiske træk er et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige landvindinger som darwinismen. Under det moderne gennembrud sættes fokus på realisme i litteraturen og problemer blev sat under debat.
Møde i Bogstaveligheden, 1. marts 1882, hvor J.P. Jacobsen oplæser novellen Pesten i Bergamo efter sit manuskript. Erik Henningsen tegnede i 1910 denne situation fra det toneangivende kunstneriske miljø i København, hvor man andægtigt lytter til digterens lidenskabelige prosa, et skriftsprog, som indtager rummet. Siddende fra venstre: Erik Skram, Georg Brandes, Sophus Schandorph, Holger Drachmann, Edvard Brandes, Viggo Johansen, August Jerndorff, Herman Trier, J.P. Jacobsen, P.S. Krøyer, Karl Madsen, Pietro Krohn, Kristian Zahrtmann. Stående fra venstre: F. Hendriksen, Karl Gjellerup, Otto Borchsenius, Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher.
Det moderne gennembrud
1870 → 1890
Omkring 1870 var Danmark ved at udvikle sig til et industrisamfund. Men inden for Litteraturen var der ingen ændringer, de holdt fast i forestillingerne om familie og nation. Alt dette gør Georg Brandes en ende på i 1871.
Romantik → realistisk.
Romantik → realistisk.
I stedet for at lave bøger og billeder om drømmescenarier, begyndte man nu at lave realistiske bøger og malerier. Før i tiden blev fattige mennesker ikke taget seriøst, men det begyndte at blive mere udbredt med f.eks. billeder at fattige mennesker.
Man fik også i den tid fundet ud af at realisme ikke er én ting, den kan og bliver opfattet forskelligt fra person til person. Så det er ikke hvordan det var den gang, men mere hvad f.eks. maleren opfattede da han så det.
National → international.
Man fik også i den tid fundet ud af at realisme ikke er én ting, den kan og bliver opfattet forskelligt fra person til person. Så det er ikke hvordan det var den gang, men mere hvad f.eks. maleren opfattede da han så det.
National → international.
Før i tiden var det sådan at landene var meget lukkede. Men da man 1847 åbnede landets første jernbane, fik man et lidt større udsyn på verdenen. Indtil 1924 havde Danmark et af de største jernbane net, så det var meget nemmere at rejse rundt, specielt inden for landets grænser. På grund af denne opfindelse som mere og mere udbredt begyndte man at få mere kontakt med verden uden for Danmark.
Naturvidenskab → Darwinisme.
Naturvidenskab → Darwinisme.
Folk begyndte at tænke i andre retninger - var Gud virkelig det eneste rigtige eller skulle man tro på hvad Darwin sagde? Mange valgte at tro på hvad Darwin sagde. Opdagelserne som Darwin gjorde i sin tid om menneskeheden samt hans bog 'Arternes oprindelse' og Grundloven i 1849 førte til en drastisk ændring af kirkens magt. Frihed frem for religion.
Kvindefrigørelse.Under det moderne gennembrud skete der store forandringer indenfor kønsrolle mønstrene i samfundet. Hvor kvinder før i tiden var blevet set som mandens legetøj (som i Et Dukkehjem) var de nu blevet mere selvstændige. Inden for litteraturen begyndte kvinder nu også at skrive hvilket førte til at der kom mere fokus på kvindens plads i samfundet, med selvstændighed, mådeholdenhed og retten til selv at bestemme sin sociale status uden blot at gifte sig til det.
Romantikken vs. det moderne gennembrud
Romantisk vs. realistisk.
Kvindefrigørelse.Under det moderne gennembrud skete der store forandringer indenfor kønsrolle mønstrene i samfundet. Hvor kvinder før i tiden var blevet set som mandens legetøj (som i Et Dukkehjem) var de nu blevet mere selvstændige. Inden for litteraturen begyndte kvinder nu også at skrive hvilket førte til at der kom mere fokus på kvindens plads i samfundet, med selvstændighed, mådeholdenhed og retten til selv at bestemme sin sociale status uden blot at gifte sig til det.
Romantikken vs. det moderne gennembrud
Romantisk vs. realistisk.
Romantikken begyndte fra starten af 1800-tallet og varede til realismen. Romantikken lagde hovedsagelig vægt på følelser og lidenskaber. Der blev der skrevet om alt det romantiske, at alle var lykkelige og havde det godt.
Senere i realismen, begyndte man at se virkeligheden i øjnene. Man begyndte at fokusere på realisme i stedet for romantisme. Man går fra at anerkende det perfekte ”glansbillede” som virkelighed til at anerkende at virkeligheden ikke er så perfekt. Man begynder at søge væk fra det trygge i kernefamilien, og der kommer mere fokus på individet. Man mister den harmoniske livsanskuelse, som man havde under romantikken. Forfattere begynder at have koldere synsvinkler på livet og fokuserer mere på det dæmoniske i livet.
Idyllen vs. virkeligheden.Forfatterne ligger ikke længere vægt på det idylliske, men ser mere koldt på det, og begynder at skrive om de virkelige omstændigheder.
National vs. international.Forfatterne i det moderne gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner, blandt andet den litterære periode **romantikken**, og blandt de karakteristiske træk ved perioden kan nævnes et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige fremskridt som darwinismen.
Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud:
Herman Bang
Georg Brandes
Holger Drachmann
J.P. Jacobsen
Henrik Pontoppidan
Sophus Schandorph
Martin Andersen Nexø
Amalie Skram
Bjørnstjerne Bjørnson
Henrik Ibsen
Victoria Benedictsson
August Strindberg
1890 - Det folkelige gennembrud
Det folkelige gennembrud kom umiddelbart efter det moderne gennembrud, hvilket vil sige i ca. 1890. Det folkelige gennembrud opstod på baggrund af det moderne gennembrud, som man gjorde op med. Under det moderne gennembrud var det kun de øverste i middelklassen og overklassen, der havde mulighed for at skrive og udgive litterære værker samt malerier. Under det folkelige gennembrud begyndte de lavere stillede også at skrive litterære værker, og med lidt hjælp fra udgivere kunne deres værker komme ud på bogreolerne. Det betød altså, at de fattige blev taget mere seriøst, da det viste sig at de var mindst lige så gode til at skriver tekster. Under det moderne gennembrud handlede de litterære værker om de højt stillede selv, så de fattiges kår blev dermed ikke skildret som de i virkeligheden var. Men da det folkelige gennembrud kom, blev de fattiges vilkår nu også et emne i litterære værker og selvfølgelig også på malerier. Nu kunne de fattige skrive om hvilke kår de faktisk levede under – hele sandheden kom frem. Det betød altså at man nu talte til folket fra folket og ikke om folket, som man havde gjort det under det morderne gennembrud. En af de kendte forfattere fra det folkelige gennembrud var Jeppe Aakjær. Jeppe Aakjær skrev i 1905 digtet ”Jens Vejmand” som meget tydeligt viser hvor hårdt et liv de fattige havde – hvor meget de sled og slæb og hvor lidt de rent faktisk fik for deres hårde arbejde.
Det folkelige gennembrud vandt frem i 1890, som følge af at politikken fik mere fokus på arbejderne og de fattigere klasser. Dermed fik underklasserne øjnene op for dem selv, og det gik op for dem at de også havde ret til at blive hørt og være i centrum. Derfor begyndte de at kæmpe for at blive hørt, blandt andet gennem litteraturens veje. Underklassen havde dog skrevet litterære værker før denne periode, men det var ikke mange der fik deres værker udgivet. Det kunne de nu, da overklassen begyndte at vise interesse for den lavere stående befolkning, og de ønskede viden om deres levevilkår fra dem, og ikke kun fra overklassen selv, da beretningerne på denne måde blev langt mere realistiske.
TEST DIG SELV I DET MODERNE GENNEMBRUD:
https://jeopardylabs.com/play/det-moderne-gennembrud13
Senere i realismen, begyndte man at se virkeligheden i øjnene. Man begyndte at fokusere på realisme i stedet for romantisme. Man går fra at anerkende det perfekte ”glansbillede” som virkelighed til at anerkende at virkeligheden ikke er så perfekt. Man begynder at søge væk fra det trygge i kernefamilien, og der kommer mere fokus på individet. Man mister den harmoniske livsanskuelse, som man havde under romantikken. Forfattere begynder at have koldere synsvinkler på livet og fokuserer mere på det dæmoniske i livet.
Idyllen vs. virkeligheden.Forfatterne ligger ikke længere vægt på det idylliske, men ser mere koldt på det, og begynder at skrive om de virkelige omstændigheder.
National vs. international.Forfatterne i det moderne gennembrud gjorde oprør mod de gamle traditioner, blandt andet den litterære periode **romantikken**, og blandt de karakteristiske træk ved perioden kan nævnes et internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige fremskridt som darwinismen.
Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud:
Herman Bang
Georg Brandes
Holger Drachmann
J.P. Jacobsen
Henrik Pontoppidan
Sophus Schandorph
Martin Andersen Nexø
Amalie Skram
Bjørnstjerne Bjørnson
Henrik Ibsen
Victoria Benedictsson
August Strindberg
1890 - Det folkelige gennembrud
Det folkelige gennembrud kom umiddelbart efter det moderne gennembrud, hvilket vil sige i ca. 1890. Det folkelige gennembrud opstod på baggrund af det moderne gennembrud, som man gjorde op med. Under det moderne gennembrud var det kun de øverste i middelklassen og overklassen, der havde mulighed for at skrive og udgive litterære værker samt malerier. Under det folkelige gennembrud begyndte de lavere stillede også at skrive litterære værker, og med lidt hjælp fra udgivere kunne deres værker komme ud på bogreolerne. Det betød altså, at de fattige blev taget mere seriøst, da det viste sig at de var mindst lige så gode til at skriver tekster. Under det moderne gennembrud handlede de litterære værker om de højt stillede selv, så de fattiges kår blev dermed ikke skildret som de i virkeligheden var. Men da det folkelige gennembrud kom, blev de fattiges vilkår nu også et emne i litterære værker og selvfølgelig også på malerier. Nu kunne de fattige skrive om hvilke kår de faktisk levede under – hele sandheden kom frem. Det betød altså at man nu talte til folket fra folket og ikke om folket, som man havde gjort det under det morderne gennembrud. En af de kendte forfattere fra det folkelige gennembrud var Jeppe Aakjær. Jeppe Aakjær skrev i 1905 digtet ”Jens Vejmand” som meget tydeligt viser hvor hårdt et liv de fattige havde – hvor meget de sled og slæb og hvor lidt de rent faktisk fik for deres hårde arbejde.
Det folkelige gennembrud vandt frem i 1890, som følge af at politikken fik mere fokus på arbejderne og de fattigere klasser. Dermed fik underklasserne øjnene op for dem selv, og det gik op for dem at de også havde ret til at blive hørt og være i centrum. Derfor begyndte de at kæmpe for at blive hørt, blandt andet gennem litteraturens veje. Underklassen havde dog skrevet litterære værker før denne periode, men det var ikke mange der fik deres værker udgivet. Det kunne de nu, da overklassen begyndte at vise interesse for den lavere stående befolkning, og de ønskede viden om deres levevilkår fra dem, og ikke kun fra overklassen selv, da beretningerne på denne måde blev langt mere realistiske.
TEST DIG SELV I DET MODERNE GENNEMBRUD:
https://jeopardylabs.com/play/det-moderne-gennembrud13
Kommentarer
Send en kommentar