Gå videre til hovedindholdet

Dansk/Historie: Dødelig Kærlighed: Fyns svar på Romeo og Julie - Elvira Madigan og Sixten Sparre


En sommerdag i 1889 skyder den svenske dragonløjtnant Sixten Sparre sin unge elskerinde, linedanserinde Elvira Madigan i en skov på Tåsinge.
Parret har været på flugt fra deres familier i flere uger, men nu er det slut.
Efter Sixten har skudt Elvira i venstre tinding og foldet hendes arme over brystet, retter han tjenesterevolveren mod sig selv og trykker af.
Deres historie er blevet kaldt Skandinaviens svar på Romeo og Julie, og på deres tid blev den fortalt som den store kærlighedsfortælling, hvor to elskende måtte gå i døden for at få hinanden.
Men nutidens kritiske røster har en helt anden uromantisk og koldblodig version af fortællingen.
For var det egentlig den store kærlighed - eller egoistisk partnerdrab?
Vurder selv, ved at lytte til første episode af vores helt nye podcastserie ”Kærlighedshistorie”. 💖👩‍❤️‍👨
I hvert afsnit fortæller vi om ét berømt eller berygtet par, som er gået over i historiebøgerne, enten fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang.


interaktive links:
🎧 Du finder Kærlighedshistorie der, hvor du normalt lytter til podcasts.
🎧 Du kan også komme direkte til episoden via nedenstående links:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

DANSK: DET MODERNE GENNEMBRUD- BRANDES OG DEN LILLE RØDHÆTTE!

Historien om den lille Rødhætte” en fornyelse af den danske litteratur!   I  " Historien om den lille Rødhætte " (1872) ironiserer Georg Brandes over Fædrelandet, der fra at være en "Oppositionspresse" er blevet en avis, der som en ulv overfalder de nye frihedstanker i skikkelse af den lille Rødhætte. Brandes stikker i denne lille historie til den nationalliberale avis "Fædrelandet" der kæmpede for den frie forfatning. Efter den er indført går avisen altså fra at være i opposition til de styrende magter, og til at være af mere systembevarende art. Georg Brandes der var det moderne gennembruds fader var tilhænger af den frie tanke. Avisen er i form af ulven bange for de frie tanker og deres "samfundsopløsende Bestræbelser", og søger derfor at kvale dem.  Teksten skal helt sikkert læses i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det er derfor en god ide at kigge lidt i nogle historiebøger, og undersøge hvad der foregi

DANSK: DU SKAL SKRIVE EN GYSER...!

Du skal skrive en gyserhistorie i novelleform. Brug dit kendskab til genren. Inden du går i gang, skal du gøre dig klart: - Hvor og hvornår skal din gyser foregå? - Hvilke personer skal med i gyseren? - Hvad skal det monstrøse være (det der kommer i vejen)? - Hvilke gyselige virkemidler vil du gøre brug af? - Hvordan skal gyseren bygges op (husk at spændingen trækkes ud)? - Lav både beskrivelser og replikker. - Giv din gyser en god titel. Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte. Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie? Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser: ·           Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på). ·           Afgrænsede områder (såkaldte flaske

DANSK: MARTIN ANDERSEN NEXØ - novelle: Lønningsdag

   MARTIN  ANDERSEN NEXØ: LØNNINGSDAG (1896) - Er skrevet under perioden man kalder det folkelige gennembrud, og skildrer den markante klasseforskel i samfundet. Den ulige magtfordeling i et afgrænset samfund, er hovedtemaet i novellen, som tager udgangspunkt i en lille havneby, hvor magtforholdet imellem de få rige og den fattige klasse  skildres.   Havnebyens arbejdsstyrke er mændene, som også betegnes som ”forsørgerne”, det er denne gruppe som arbejder i byens stenbrud, og som ugentligt modtager løn fra ”værkejeren” som ejer stenbruddet. Denne fremstilling af vores samfund, som det så ud engang, er brugbar den dag i dag ,  fordi det tydeligt billedliggør det samfund der var engang, og de markante forskelle der er på fortidens samfund og nutidens samfund. Det hjælper til forståelse af hvordan vores samfund har udviklet sig,  novellen  kan også  bruges til at perspektivere til  fx historie og samfundsfag. Lidt om naturmetaforer... Tekster indeholder ofte naturmetafore